509 / 579
5 02
Ivirker. Afaatte Præster.
handlinger, at der blev truffet en endelig Bestemmelse om,
hvilke Gader, der skulde høre derunder 1).
Ved Ho l me n s K i r k e oprettedes 1686 et særligt
Sognepræsteembede for de Hollændere af luthersk Tros
bekendelse, der havde sluttet sig til denne Kirke. Denne
Præst, Mag. Jakob Andersen, skulde forrette Gudstjeneste
om Søn- og Helligdage Kl. 12 og om Onsdagen Ivl. 9. senere
bestemtes Torsdag Kl.
8
. 1688 forenedes Embedet med det
i Ny Amager (Frederiksberg).
Da Præsten 1694 kaldtes
til Store Magleby paa Amager og det blev ham for besvær
ligt at betjene den hollandske Menighed, blev Mag. Lavrids
Thura kaldet , der tillige blev Præst ved Ny Hollænderby.
Det var paatænkt at opbygge en særlig Kirke for denne
Menighed paa Hjørnet af Dronningens Tværgade og Adel
gade, men dette blev aldrig til noget. Da Thura 1703 blev
Præst i Aarhus, nedlagdes Embedet og Menigheden søgte
S. Petri Kirke2).
Den gamle Trækirke paa K r i s t i a n s h a v n ombyttedes
med den nuværende, der indviedes 19. April 16963).
Her kan endnu omtales det Uvæsen, der blev drevet
af flere afsatte Præster, af hvilke nævnes en gammel Mand,
der kaldte sig Jan eller Janus Jacobi, men egentlig hed
Johan Klavsen Trenov, desuden Frands Strø, Petrus Lau-
rentii Gram, Laurentius Petri Grenst.
Disse Præster viede
Folk, udstædte Ægteskabsbeviser og tog ikke Hensyn til,
om vedkommende var gifte i Forvejen. Den værste var dog
Søren Finclie, hvis Præstehabit var fradømt ham 1696, men
som dog bar sin Præstedragt med Kjol og Krave og „et
’ ) K. D. HI, 479, 502. 2) K. D. VII, 143— 44, 153, 164, 192— 95,
207, 422, 455, 488— 89, 500, 512. Chr. Y. Tageregister S. 117!
Giesgings Jubellærere I, 466. 3) Da man ventelig kan imødese
en Række Skrifter om Kjøbenhavns Kirker, skal der her ikke
gaas nærmere ind paa disses Forhold i denne Periode. Om
de fremmede Menigheder er talt foran.