504 / 579
Yandvæsen.
4 9 7
af Ladegaardsdæmningen og andre Dæmninger ; denne Skat
skulde ydes til Kæmneren af enhver Gaard, der havde ind
lagt Pumpevandsrender. En anden Ulempe var den, at da
Gravene blev uddybede, sank Vandet i Brøndene, saa der
1671 blev indhentet Erklæring fra Statskollegiet, om der
ikke kunde lægges Render til Brøndene fra Peblingesøen1).
Dette gav Anledning til Nedsættelse af en Kommission
3. Juni 1671, der skulde gøre Forslag om, hvorledes Sta
den altid kunde blive forsynet med godt Vand. Spring
vandet kom hverken Beboerne til Gode i den varmeste Tid
af Aaret eller i Frostvejr og var tilmed saa ilde lugtende
og stinkende, at man kunde frygte for, at det kunde frem
kalde Sygdomme2). I en Indstilling fra Vandmesteren beretter
denne, at der ikke siden 1644 havde været videre Tilsyn
med Søernes Opstæmning, og han giver en sørgelig Skildring
af disses Tilstand. Kommissionen indgav sin Betænkning
25. Juli 1672.
26.
Maj 1677 nedsattes en ny Kommission, eftersom
der var stor Mangel saavel paa Pumpe- som paa Springvand,
Posterne og Brøndene paa Gaderne var affældige og uduelige,
saa Stadens Indbyggere daglig maatte have ikke ringe Fare
og Skade at befrygte. 9. Nov. Aaret efter fik Kommissionen
ny Befaling om at indkomme med sin Betænkning, da Kon
gen ikke havde erfaret noget om dens Virksomhed, og den
paafølgende Januar forstærkedes Kommissionen med 4 Med
lemmer. Den afgav nu sin Betænkning 16. Sept. 1679, af '
hvilken det ses, at Kommissionen af 1671 intet havde ud
rettet og at Søerne var endnu mere tilgrode end før. Dette
fremkaldte en kgl. Forordning af 27. Avg. 1679, der be
falede Oprettelsen af 4 eller flere Pumpevaudskompagnier
under Tilsyn af ikke mindre end 19 Direktører, der skulde
i) K. D. III, 65S, 660; VI. 407, 562. 2) K. D. VI, 567— 68.
82