11 / 251
Under Frederik den F jerde b lev en Del a f de forefundne
M a teria lier anvendt til Opførelse a f den Herre Zebaoths (Gar
nisons) K irke, medens selve Grunden, h vor Slottet havde staael,
i Aarenes L ø b mere og mere b lev som en Losseplads fo r al
Hovedstadens Urenlighed. Dette Uvæsen vedb lev lige til Aaret
1715, da Kongen befalede, at Grunden fuldstændig skulde
ryddes. Der blev bortkørt over 12000 Kubikfod Skarn og
andre Uhumskheder, der benyttedes til at op fylde Slotskana-
lerne. Den Del a f den ryddede Tom t, der stødte nærmest op
til den nys opførte Garnisons K irke, blev omdannet til en
prægtig Slotshave i stiv og stram fransk Stil, prydet med
Bronce- og Marmorstatuer, Grotter og Pavilloner. Den no rd
lige Del a f Tom ten blev derimod indrettet til Mønstringsplads
for Københavns Garnison og va r adskilt fra Slotshaven ved en
sammenhængende Række a f Orangeri- og Staldbygninger, i
hvis Midte der var en ottekantet med Søjler forsynet Pavillon ,
fra hvis øverste Tag Kongen kunde følge Soldaternes Øvelser.
Saaledes saa altsaa det Terræn ud, som Kong F rederik den
Fem te fik omdannet til en hel ny Bydel,
Frederiksstaden.
Den
ydre Anledning va r den Begivenhed, som forefald t straks i
Begyndelsen a f Kongens Regeringstid, nem lig Trehundredaars-
dagen for den oldenborgske Stammes Bestigelse a f Danmarks
Trone. Hovedstaden belavede sig selvfølgelig paa at fejre
Regeringsjubilæet med forskellige Festligheder, og Kongen selv
ønskede ogsaa at bidrage dertil og skænkede ved Reskript a f
12. September 1749 hele den tidligere gam le Am a lienbo rgliave
til Anlæggelse a f en ny Bydel, der skulde bære hans Navn og
kaldes Frederiksslad. Kongens Reskript, som fortjener at
kendes, lød saaledes: »V i Friderieh V etc. Saasom v i have
taget i allernaadigst Overvejelse, at Amalienborg H ave med
derved liggende Mynsterplads i Vores Kongelige Residensstad
K jøbenhavn kan b live særdeles bekvem til at bebo for de
Negotierende, i Henseende den ligger nær ved Havnen og
Toldboden , og saaledes ikke lidet kan contribuere Commercien
at facilitere og befordre, det og vilde b live baade til Nytte og