12 / 251
3
Zirat for Staden, naar denne Plads b lev bebygt, og til Fordel
for Indvaanere, som kunde have L ys t til at bygge, men dertil
kunde fattes belejlig Plads og Grund, saa have V i a f kongelig
Omhu for Vo re kære og tro Undersaatters Velstand aller-
naadigst overladt og afhændet, ligesom V i og hermed o v e r
lader og afhænder foromm eldte Am a lienborg Have og Mynster-
pladsen til dem a f Vores Undersaatter, som paa samme Plads
og Grund ville bygge, og det paa følgende Maade og med
saadanne Conditioner.« — Saa fulgte Betingelserne: Enhver
kunde faa saa stort et Stykke, han ønskede; han fik forskel
lige Friheder og Lettelser; men der skulde bygges derpaa
inden 5 Aars F o rløb og efter bestemte Tegn inger og Planer,
udfærdigede a f Oberstløjtnant og H o f bygmester
N
ic o l a j
E
i g t v e d
.
Men der skete det mærkelige, at det ikke saa meget blev de
handlende, der nedsatte sig her, saaledes som Reskriptet havde
tænkt sig; derimod var det for største Delen Stormænd og
Hoffolk, der tyede derud, og snart rejste det ene Palads sig
ved Siden a f det andet. V i nævne saaledes det Berkentinske
Palads (senere Schimmelmanns Palæ, nu Koneertpalæet), det
Bernstorffske og det Dehnske Palads paa hver Side a f Frederiks-
gade og endelig de 4 Palæer paa den saakaldte Amalienborg
Plads, der skulde udgøre M idtpunktet i den nye By, h vilke
Palæer ble ve byggede a f Grev Moltke, Enkegrevinde Schack,
Grev Levetzau og Baron Brockdorff. — Paa Pladsen tillod
Kongen, at der rejstes en Rytterstatue a f ham, og Bekostningen
a f samme overtog det asiatiske Handelskompagni, der maatte
udrede den enorme Sum a f 2 å 3 M illioner Kroner. — I det
førnævnte Reskript var der ligeledes a f Kongen lovet den nye
Stad en egen K irke, som skulde hedde Frederikskirken . E fter
mange Overvejelser og Genvordigheder b lev Grundstenen a f
Kongen selv nedlagt den 30. Oktober 1749 med stor H ø jtide
lighed, hvorom Datidens Blade bringer E fterretn ing; men hvor-
meget der end b lev arbejdet, og hvormange Penge der end
b lev ofret, saa b lev K irken kun en Ruin, — en Ruin, der har
henligget lige til vore Dage, og som først for faa Aar tilbage
1*