16 / 251
7
værende Statsminister Greve a f Bernstorff, dels ved de i andre
Riger residerende danske Gesandter, hvortil Hs. Exe. daværende
Minister den ældre Greve a f Bernstorff va r højst virksom og
behjælpelig.
Naar Spørgsmaalet rejses:
Hvem
har bygget Frederiks
Hospital? da er det i høj Grad besynderligt, at der endnu
kan herske Uenighed om dette Spørgsmaals rette Besvarelse.
Det er ganske uforstaaeligt, hvorledes bl. a. C. Bruun i sin
store og ellers fortræ ffelige Beskrivelse a f København fast
holder, at
G
e o r g
D
a v i d
A
n t h o n
har været Hospitalets B yg
mester, hvad ogsaa Professor V. K lein følger i Meddelelser fra
akadem isk Arkitek t-Foren ing Nr. 17 for 1899. — Nej B y g
mesteren er og b liver den talentfulde og dygtige Oberst og
kgl. Hofbygmester
N
i c o l a i
E
i g t v e d
.
Dette ses klart og tyde
ligt a f Regnskaberne og disses Bilag, der bevares i R igsarkivet,
idet Tegningerne desværre brændte med Christiansborg 1794.
Skønt han var stærkt optagen a f de mange store Bygge
foretagender i den ny Frederiksstad, forelagde han for Kong
Frederik den 21. Maj 1751
Tegningerne
til det Hospital, som
skulde opføres paa den a f Kongen skænkede Grund mellem
»Dronningens Bredgade«, som den endnu den Gang kaldtes,
og »Am a liegade«.
Planen gik ud paa at lade opføre paa den c. 190 Alen
brede og c. 259 A len lange Grund to lave Bygningslænger paa
kun eet Stokværk og hver c. 179 A len lang. I disse skulde
de egentlige Sygeværelser fo r største Delen være og give Plads
til 300 Senge. Disse to lange F lø je, som i det væsentligste
endnu have deres oprindelige Skikkelse, skulde først opføres,
og dernæst skulde der for hver a f de to smalle Ender a f den
mellem F løjene beliggende »G rønnegaard« opføres en rigere
udstyret toetages Bygn ing i nogen Afstand fra Gadelinien, saa
ledes som det ogsaa er T ilfæ ldet den Dag i Dag. Meningen
var saa, at der ud im od Gadelinien til begge Gader skulde
opføres to enetages Pavilloner med Kæ ldere og endvidere to
og to andre enetages Bygninger til Stalde og Vognrem isse, til