115
ligvis behandles, og disse særlige Forhold forud have været med
delte Overlægen og af ham ere godkendte.
Paa Hospitalets
Enestuer
kunne de under 1—4 og 13— 14
nævnte Sygdomme ej heller behandles, derimod de øvrige foran
nævnte Sygdomme med vedkommende Overlæges Samtykke, naar
særlige Grunde tale derfor, men dog kun til midlertidig Kur, og
for sindssyges Vedkommende, for saa vidt deres Sygdom ikke er af
den Art, at andre syge derved forulempes.
De ovennævnte Regler finde ikke Anvendelse paa
Børn under
7 Aar
, idet de ikke modtages til Behandling for nogen Sygdom
hverken paa Fælles- eller Enestuer, undtagen i de Tilfælde, hvor
de trænge til kirurgisk Operation.
Det var, som forud omtalt, Fundatsens Bestemmelse, at
300 fattige og nødlidende Syge skulde have Fripladser i Hos
pitalet; men af finansielle Grunde er dette Tal aldrig naaet.
Man hiaatte begynde med 125, Tallet steg senere til 170 og
180, og var i 1840 med Legatsengene 251. Efter Fundatsens
3. Post maatte en 6te Del af det Tal, som indlægges i Hospi
talet, indtil videre være a f den militære Stand ved Landetaten,
»imod at for dem, der staa i virkelig Krigstjeneste og ere
ugifte, godtgøres og betales til Hospitalet deres Lønning og
Brød; men for de gifte alene den halve Lønning.« Efter
Fundatsens 4. Post maatte for Tjenere og Domestikker af
begge Køn være et Tal af 20 Senge, imod at Herskabet
skriftlig forbandt sig til at erlægge Betalingen samt Begravelses-
Omkostningerne, ifald de døde. Og efter kgl. Reskript at
10. Decbr. 1772 maatte der indtages af dem, der betalte, saa
mange som Rummet tillod, og a f fritliggende saamange som
Hospitalets Fond og Indkomster tillod. Betalingen tor oven
nævnte Tjenere og Domestikker var efter Fundatsen sat til
7
fy
ugl., men da Hospitalet tabte derved og derfor yderligere
forhindredes i at kunne modtage det Antal Gratister, som
Stifteren havde fastsat, blev det ved kgl. Reskript af 10. Septbr.
1783 bestemt, at der for Kur og ordinær Pleje skulde betales
9
fy
ugl., og 30 Pladser blev indrømmet saadanne; for bedste
Pleje i Fællesstuer 18 ugl., men paa et Kammer for sig ene
8
*