160 / 251
151
5. Sygeplejepersonalet.
Sygeplejen blev i tidligere Tid besørget af et efter Direk
tionens Skøn passende Antal Opvartnings- og Vaagekoner.
Økonomen, hvem det tidligt blev paalagt at antage og
bespise dem, medens Hospitalet lønnede dem, havde Ordre
til saa vidt mulig at foretrække fattige Borgerenker, helst
mellem 30 og 50 Aar og ej sygelige. De maatte stille 100 Rdl.
i Kaution, og de skulde bekende sig til den lutherske Kirke
og lydeligt kunne læse i danske Bøger, saa at de om Aftenen
og ved andre Lejligheder kunde være Patienterne til Op
byggelse. De maatte ikke bruges til uvedkommende Fo rret
ninger og maatte ej heller forlade Sygestuen uden særdeles
Nødvendighed. De maatte ikke have deres Børn hos sig, og
hvis de befandtes i utugtigt Levned, Drukkenskab eller deslige
Ugudelighed, skulde de straks afskediges; ellers maatte Øko
nomen ikke afskedige nogen Opvarterske mod hendes Vilje
uden Direktionens eller Inspektørens Vidende og Samtykke.
Antallet af Opvartnings- og Vaagekoner har naturligvis
varieret en Del til forskellig Tid; men 45 af de første og 30
af de sidste synes at have været det normale i en lang Række
af Aar. Opvartningskonerne boede paa Hospitalet og havde
som Regel et lille Aflukke i den ene Ende af Sygestuen til
Opholdssted. De begyndte efter Fundatsens § 31 med 4
^
ugl., senere forhøjet til 5 $, ja til 8 å 9 | foruden Kosten.
Men for denne Løn var de saa ogsaa bundne til deres Stue
fra 6 Morgen til 10 Aften. De passede hver indtil 10 syge.
For god Tjeneste kunde de ved Nytaarstid forvente et Gratiale,
i modsat Fald kunde de mulkteres, ja afskediges straks, som
forud meddelt. Efter 10 Aars tilbørlig Tjeneste kunde de
vente Pension, 4 Skilling om Ugen for hvert Aar, de havde
tjent, eller ogsaa faa en Plads i Vartou Stiftelse. I Sygdoms
tilfælde holdtes 8 Reserveopvartningskoner, ligesom der til
grovere Arbejde var 19 saakaldte Dagkoner til Hjælp. Disse
sidste havde 1 Rdl. ugl. samt Kosten; de første tillige Bolig