158 / 251
149
blev mere og mere personlig. Møller klagede til del kgl.
Sundhedskollegium, der 1819 udtalte, at Billighed og Ret talte
lbr, at Rabatten burde nedsættes. Han fik ogsaa ved kgl.
Resol. af 27/o 1820 udvirket, at Rabatten blev nedsat noget;
men 1820 indgav han en Ansøgning til Kongen for i Henhold
lil Sundhedskollegiets Erklæring at erholde en rimeligere og
større Nedsættelse, og 1821 raadspurgte han det juridiske
Fakultet. Uenigheden blev større og større, og Parterne an
lagde gensidig Proces mod hinanden, ja Direktionen forsøgte
* endog at suspendere Møller, men blev dog nødt til at opgive
dette. Aarene gik, uden at der kom
den rette Fasthed og Tillid i det ind
byrdes Forhold, hvorfor Møller be
sluttede at forlade Apotheket, imod
at Hospitalet forpligtede sig til — hvad
der ikke tidligere havde været Skik —
at yde ham en livsvarig Pension paa
1000 Rdl. aarlig. Dette o rdnedes'saa
ledes, og i Efteraaret 1832 trak Møller
sig tilbage fra det Apothek, han i c. 27
Aar havde bestyret med saa stor Dyg
tighed. Hans Efterfølger blev
H
o l m
,
der efter sin Kontrakt maatte betale
3000 Rdl. aarlig, hvori de 1000 Rdl., som Møller skulde
have, vare indeholdte, samt desuden give 33y3 % Rabat paa
alle Medikamenter, som han leverede. Apothekerens private
Lejlighed blev tillige mindre rummelig end forhen. Ved den
Forandring, der skete i den Anledning, blev der truffet den
hensigtsmæssige Foranstaltning, at man ikke mere behøvede
at gaa ud af Jæ rnporten for at hente Medicin; men der blev
indrettet en særlig Indgang til Apotheket fra dettes Gaard.
I c. 37 Aar styrede Holm Hospitalets Apothek og blev
1869 efterfulgt af sin Brodersøn, der var Indehaver deraf
indtil 1884. Samme Aar tillraadte
H
o rn
Apotheket, som han
beholdt til sin Død i Slutningen af Aaret 1903. Den nu