154 / 251
145
paa manglende Tilsyn, at der i Aaret 1837 manglede en ikke
ubetydelig Del af Inventariet (for 2500 Rdl.), uden at det be
stemt kunde siges, hos hvem Skylden var al søge. Og lige
som der ikke har været det rette Tilsyn med Inventariet,
saaledes ogsaa med Hensyn til Levnetsmidlernes Fordeling.
Det kan altsaa skønnes heraf, at ikke alt ha r været, som det
skulde og kunde være. Bedre er det selvfølgelig blevet i de
efterfølgende Tider.
I 1851 ophørte Økonom-Virksomheden, og Hospitalet an
tog en
Husholderske,
der lønnedes med en fast aarlig Løn
(for nærværende Tid med 1200 Kr., stigende til 1500 Kr. med
Fradrag af 30 Kr. maanedlig for Bolig og Forplejning), og
som med en Husjomfrus Hjælp og de fornødne Køkkenpiger
og en Karl staar i Spidsen for Madens Tillavning og Anret
ning, samt modtager og opbevarer de Fødemidler og Viktua
lier, Hospitalet anskaffer, for Kødets og Fiskens Vedkommende
ved Licitation og ellers overalt første Klasses Varer.
Hvis man nu vilde spørge: tyder der da ikke mere nogen
Klage, da alt jo synes at være indrettet saa godt, og ingen
har nogen Fordel ved ikke at lade enhver faa, hvad der til
kommer ham? saa vilde man, Sandheden tro, være nødt til
at svare: Jo vist lyder der Klager baade fra Funktionærer
og Patienter dels over Madens Ensformighed, dens Tillavning
og Udbringelse m. m .; men paa den anden Side maa der saa
ogsaa siges: der vil altid lyde Klager over Hospitalsmad; den
Fuldkommenhed naas ikke paa et Hospital, at enhver Klage
vil forstumme, om end det er et Maal, hvorefter der bør
stræbes, og som visselig vil sætte sin skønneste Frugt ikke
blot hos de syge i Tilfredshed og Velvære, men ogsaa hos
deres Plejersker i større Lyst og Energi til at røgte deres ofte
brydsomme Gjerning.
Paa S. 142—144 vil man finde en fuldstændig Oversigt
over det Spisereglement for de syge og for Funktionærerne,
der gælder tor Øjeblikket.
10
,