141
hensigtsmæssigt indrettet, ligesom der ogsaa langt ned i Tiden
blev anket over, at »Væggene vare sorte og glinsende af Sod,
Gulvet var urenligt, og ved den ene Side af Køkkenmuren i
Gulvet var der et Samlingssted for Skyllevand«. Naturligvis
ere Forandringer ogsaa her skete siden hin Tid, og Køkkenet
fik et stort og praktisk indrettet Komfur; men Udenomsbe
kvemmelighederne ere saare simple og lade meget tilbage at
ønske.
Professor
O . B
ang
skriver i sit Skrift fra
1 8 4 0 :
»For
at sikre de syge den bedst mulige Beskaffenhed og den be
stemte Mængde af Viktualier, holdes en stræng Kontrol; flere
Gange ugentlig besøge de af Magistraten og Borgerrepræsen
tanterne valgte Direktører Hospitalet for at undersøge Kosten,
som Lægerne daglig have Lejlighed til at efterse.; al den Fisk,
som forbruges, maa, før den bringes i Køkkenet, paa Inspek
tørens Kontor besigtiges; paa hver Stue hænger en Vægtskaal,
for at Patienterne selv (!) kunne overtyde sig om den rigtige
Vægt, ligesom de udgaaende adspørges af Direktionen,
0111
de
have noget at klage over. I mange Aar har dette ikke været
Tilfældet og har ikke med Grund kunnet ske.«
Saavidt Prof. Bang; men trods al Besigtigelse og trods
Tilstedeværelse af Vægtskaal og meget andet er det en Ivends-
gærning, at der ha r lydt Klager, baade offentligt og privat.
En Klage af særlig Art stammer fra
1841
af kgl. Livlæge
B r a n d is ,
der i 20 Aar var Medlem af Hospitalets Direktion,
hvor han specielt havde mange Besværinger at føre over Over-
medikus
H e r h o l d t
for hans Ødselhed med Hensyn til Ekstra-
forplejning. Det, Brandis vilde, var, at Patienterne vel skulde
have god Kost, men hverken overflødig eller lækker Kost,
at Omkostningerne ved syges Pleje vare for store og burde
formindskes, forat derved Hospitalets store Fond kunde faa
en mere udbredt Virksomhed, samt at meget af det Arbejde,
som Hospitalet betalte Økonomen for at udrette, maatte kunne
gøres af Hospitalet selv uden Betaling, ligesom der maatte
sørges for et virksomt Tilsyn. Han nævner saaledes et Eks.