50 / 251
41
og deraf over tre Fem tedele tillige ere blevne befriede fra al
den Nød og Jamm er, hvorm ed Sygdomme forøge Armodens
Byrder, m iddelbart har det virket ikke mindre gavn ligt ved
at være, om ikke den eneste, saa dog den første kliniske
Dannelsesanstalt fo r Landets vordende Læger. Næsten alle
Landets Læger har det været til Gavn og igennem dem ikke
blot hele Danmarks, men i sin T id ogsaa Norges Befolkning,
ligesom disse aldrig have glemt, hvormeget de skylde den V e j
ledning og Ø velse, der stod dem aaben inden Hospitalets
Mure, aldrig glemt, at de dér i flere eller færre Aar fandt et
Hjem ligesaa behageligt for dem selv, som nyttigt paa deres
fremtidige Bane.«
Endelig viser Forfatteren, at Hospitalet ogsaa har bidraget
til Videnskabens F remm e, idet denne tidligere stod saare
langt tilbage, men siden Hospitalets Stiftelse er bleven be
riget med en betydelig Sam ling a f større eller mindre medi
cinske Væ rker, h vo ra f de fleste skyldes Hospitalets Ind
flydelse.
Saavidt Professor O. Bang, hvis rosende Skildringer a f
Hospitalet og store Sympati fo r samme sikkert for en stor
Del maa tilskrives den Omstændighed, at han selv er født
inden dets Mure, har tilbragt sin Barndoms og Manddomstid
dér, og i 33 Aar haft Del i dets Virksomhed, først som O ver
læge og senere som Medlem a f dels Direktion.
De oven for anførte Udtalelser fremkom jo i Anledning a f
Hospitalets 100 Aars Jubilæum. Naar vi se efter, hvad Dati
dens Blade har at berette om dette enestaaende Jubilæum,
saa nøjes de med at om tale Festskriftets Fremkom st og anføre
adskilligt a f dets Indhold mere eller m indre udførligt, uden
at der knyttes en eneste kritisk Bemærkning til. Saa stor var
altsaa Professor — eller rettere sagt Ivonferentsraad O. Bangs
Autoritet, at al K ritik forstumm ede, skønt der dog visselig
trods al Frem gang og Forbedring var meget, h vorover der
med Rette kunde ankes.