52 / 251
Der er et Sted, hvor tit Studenten nødes
saa mange Ting at se og tage paa,
som aldrig før hans Haand og Øje bødes,
og som han ogsaa vilde helst undgaa;
Dog did han iler, der han gerne færdes,
thi Lærdomskilden sprudler i dets Sal,
til Fremtids Daad han øves og han hærdes,
og dette Sted er Frederiks Hospital.
Der er et Sted. hvor ofte han er kommen
og lige troligt har udført sit Hverv,
skønt Maven var ej fuldere end Lommen,
og surt til denne blev forljent hver Skærv;
dog ogsaa mange kære Minder synge
sig om den Tid, han vandred i dets Sal,
og gerne vil han dem hver Dag forynge,
og dette Sled er Frederiks Hospital.
Og nu idag — et Sekulum er svundet,
hvori det trodsed' Tidens Bølgeslag,
hvori det daglig Kraft og Held har vundet,
hvori det samler under gæstfrit Tag
Velsignelser af Tusinder Helbredte
og af enhver, som engang i dets Sal
til Kamp mod Død og Sygdom sig beredte,
og dette Sted er Frederiks Hospital.
Men flyver Blikket hundred Aar tilbage,
det træffer ham, som det at rejse bød,
som sørgede saa kærligt for dets Dage.
saa Tanken aldrig falder paa dets Død.
Han gav det Navnet, ham vi bør ej glemme
ved Jubelskaalen i vor Højtidssal;
thi Glasset fyldt, den er det vi istemme
for Femte Frederik og hans Hospital.
4. Udtalelser om og A rbejd e paa Hospitalets Flytning fra 1857
indtil vore Dage.
E fter Hundredaarsfesten var der stille
0111
Hospitalet i en
Hække A a r; men i Begyndelsen al‘ Halvfjerdserne begyndte
man dog at føle T ran g til Fo rbed ringer og Ombygn inger a f