46
Selve Sygestuerne ere gennemgaaende yderst uhensigts
mæssigt indrettede. De findes a f alle mulige Størrelser og
Fo rm er; men de fleste ere a f et forholdsvis langt, men fladt
Rum med Vinduer paa den ene Langside og Sengene paa
begge Længdesider. Derved blive i egentligste Forstand Sol
og Vind skiftede saa ulige som muligt mellem Patienterne;
De, der ligge langs Bagvæggen, have Dagslyset lige i Øjnene,
medens de, hvis Senge staa mellem Vinduerne, ere udsatte
fo r al Slags Træk. Kakkelovnen staar m idt paa Bagvæggen
til stor Gene for de nærmest liggende. Det kan stundom
være et helt Studium for Lægerne at udfinde den rette Plads
for hver enkelt Patient. Ventilationen er slet, og Latrinernes
Indretning horribel o. s. v.
Resultatet, der drages, er da delle, at Hospitalets fu ld
stændige Ombygning er paatrængende nødvend ig; som det
staar nn, kan det i sin Rolle som klinisk Hospital i en stor
Universitetsby uden Overdrivelse betegnes som skandaløst og
som Sygehus overhovedet med fuld Ret som uforsvarligt.
Derfor er det eneste fornuftige, al Hospitalet
flyttes
(ikke
opføres paa den gamle Plads), og del a f 3 Grunde: 1) A f
Hensyn til Hospitalet selv, fordi der ikke paa den gam le
Plads kan opføres noget tilfredsstillende nyt Hospital fo r
medelst Grundens Slethed og den indeklem te Beliggenhed;
2) a f Hensyn til de medicinsk-videnskabelige og Undervis-
nings-Anstalter paa Grund a f Pladsens U tilstrækkelighed til
at rumme dem og 3) a f økonom iske Hensyn, idet en F ly tn in g
vil b live langt billigere end en Ombygn ing paa den gam le
Plads, da det vil være fordelagtigere at sælge de nuværende
Etablissementer og bygge helt a f nyt paa et andet Sted med
billigere Grund.
Den i 1881 nedsatte Kommission afgav sin Betænkning i
Maj 1882 med følgende Indledning:
»Det kan næppe være tvivlsom t for den, der har nogen
Kendskab til den danske Literatur i den sidste Ha lvdel a f det
18. Aarh., at Opførelsen af det kgl. Frederiks Hospital i