værende Plads. Siden 1881, hvor dette Spørgsmaal første
Gang b lev drøftet, var der sket den Forandring, at D irektør
F
i s c h e r
havde solgt de Hospitalet tilhørende Grunde paa den
anden Side Bredgada. Skulde der derfor nu være Ta le om
at skaffe mere Pfads, maatte der gøres en Del meget dyre
E jendomskøb, og desuagtet kunde man ikke faa et vel ind
rettet Hospital paa c. 400 Senge, ligesom Omkostningerne ved Om
bygningen vilde b live uforholdsmæssig store. Underudvalget
foreslog derfor en F lytn ing ud paa en større Grund, h vo r man
kunde faa Plads til gode Bygninger, ligesom Omkostningerne
derved vilde form indskes betydeligt. Dette Forslag tiltraadtes
saa vel a f Udvalget som a f Komm issionen i sin Helhed, og
dermed b lev Fæ lledspørgsmaalel atter draget frem ; det lykkedes
hurtigt at komme til Enighed. Hospitalet skulde ligge paa
Blegdamsfælleden ved Epidemihospitalet, men skulde adskilles
ved et 200 A len bredt Bælte, der ikke maatte bebygges, og
da Hospitalet ikke skulde bygges til at rumme saa mange
syge som b lev foreslaaet ved den Schøllerske Plan, behøvede
man ikke mere 35 Tdr. Land. Lægerne foreslog 25 Tdr.,
men Komm issionen ansaa 20 Tdr. for tilstrækkeligt, og der
ved b lev det. Overenskomsten blev forelagt Rigsdagen og
vedtaget a f begge T ing i Foraaret 1893.
Man skulde jo nu efter denne Vedtagelse synes, at al
Diskussion om Frederiks Hospitals Beliggenhed dermed var
afslu ttet; men desuagtet hævede der sig endnu a f og til Røster
for at bevare det gam le »hyggelige« Hospital. Blandt disse
kunde nævnes nu afdøde Akadem isekretær
P
h
. W
e i l r a c h
,
der
i en A rtikel: Hvem har bygget Frederiks Hospital?, som staar
at læse i »Meddelelser fra akademisk A rk itek t-Foren ing « for
1. Juni 1899, slog til L yd for en Ikk e-F Iytn ing a f Hospitalet
og en Bevarelse a f dette monumentale Bygningsværk. Han
skriver saaledes:
»N aa r nu i en længere Aarrække Spørgsmaalet har været
rejst om at flytte Hospitalet, er der Grund til paa ny at
lægge et kraftigt Ord ind for delte saa smukke og ejendomm e