66 / 251
57
Efter at Forfatteren nærmere har paavist de slette hygi
ejniske Forhold, som ofte medføre forskellige smitsomme
Sygdomme til stor Gene saa vel for Patienter som ogsaa for
Sygeplejersker og andre Hospitalsfunktionærer, og efter at
have omtalt Manglerne ved de Hospitalet omgivne Instituter,
slutter Forfatteren saaledes:
»H vor man ser hen, er Billedet det samme; de gamle
Bygninger, hvis Facader er saa stilfulde, rumme et Indre,
hvor Pesten med Lethed byder Videnskaben Trods, og hvor
Studenterne slaas om en Staaplads. At de Mænd, der have
Ansvaret for Bestyrelsen a f disse Instituter, i lange Tider
have været tyngede a f Følelsen af alle Manglerne, er en Selv
følge, og det er en bekendt Sag, at der i halvandet Decennium
er arbejdet paa at forny hele Etablissementet; men Arbejdet
har hidtil kun ført til Planer og Betænkninger, som have
Iristet en kummerlig Skæbne, naar de ere naaede frem til de
lovgivende Myndigheder. Det bliver nu femte Gang, der fore
lægges Rigsdagen Lovforslag om et nyt Frederiks Hospital,
forhaabentlig bliver det ogsaa den sidste!«
Forfatterens Haab gik desværre ikke i Opfyldelse. Sagen
blev henlagt til bedre Tider. Og disse bedre Tider syntes
aldrig at skulle komme. Haabet blussede paany op i Aaret
1900, men atter Skuffelse paa Skuffelse. Imidlertid foretoges
forskellige »indre« Forbedringer, som delvis afhjalp nogle af
de værste Onder, der vare paaankede i Professor Fabers
skarpe Udtalelser, og der var en Stund, hvor man maatte slaa
sig til Ro med det, man havde, maaske for en længere Tid.
Men Sagen blev dog heldigvis tagen op igen, og der frem
kom i Aviserne meget kraftige Indlæg for et nyt Hospital,
hvilke i Forbindelse med andre tilstødende Omstændigheder
resulterede i, at et Lovforslag paany blev forelagt Rigsdagen,
hvilket blev til L o v 13. Marts 1903, hvorefter der skal opføres
et for hele Landet fælles
Rigshospital,
der skal drives af Staten.
Det er beregnet at skulle koste over 7 Millioner Kr., hvoral
de 2 Millioner udredes af Kommunitetets Midler, medens