64 / 251
talte, og hvad Hyggeligheden angaar, saa svinder denne i
højeste Grad ved nærmere Eftersyn. Den skarpeste Dom er
vel nok fældet a f nuværende Overmedikus Professor K.
F
a b e r
,
idet han som Reservemedikus ved Hospitalet udtalte sig saa
ledes i Hospitalstidende for 1895:
»Det er først og fremmest som Sygehus, at Hospitalet er
en ligefrem Skandale, idet man vanskeligt kan nævne noget
Grundprincip i Hospitalshygiejnen, hvorimod der ikke syndes.
Skønt det er bygget paa en af slet Fyld bestaaende Grund,
ere Sygestuernes Gulve dog anbragte paa denne uden Isola
tion eller Kælderrum. Det er tæt omgivet af høje Beboelses
huse, og flere Sygepavilloner grænse umiddelbart op til stærkt
befærdede Gader, hvis Vognrummel stadig piner de syge.
Hospitalets Køkken og Vadskeri ligge begge i samme Byg
ninger som Sygestuerne, og dets Badeanstalt kunde vises
frem for Penge som Antikvitet, hvis den ikke saa stærkt
truede med at falde sammen. Endnu mere følelig og haand-
gribelig er dog den fuldstændige Mangel paa Isolationslokaler.
Sygestuernes snævre Plads og umulige Ventilation gør en ud
strakt Brug af aabne Vinduer nødvendig; man ser saaledes
selv i kolde Vinteraftener hvert Øjeblik de fleste af Stuens
Vinduer paa vid Gab, fordi de om Morgenen ordinerede A f
føringsmidler have virket, og Halvdelen a f Patienterne ligge
vel at mærke lige klods op ad Vinduerne, medens den anden
Halvdel ligger med Lyset lige i Øjnene og nogle af dem i
umiddelbar Nærhed a f Kakkelovnen. For enhver, der bruger
sine Øjne, ere de Køkkener, der danne Stuernes eneste Udenoms
bekvemmeligheder, dog den største Rædsel. Et saadant »K øk
ken« er fælles for 4 Stuer, hver med 8 å 10 Patienter, og
bestaar af en ca. 5 Alen bred og ca. 18 Alen lang Korridor,
der for det første tjener til Gennemgang baade paa langs og
paa tværs og dernæst huser den mærkeligste Samling Uten
silier og Virksomheder, man kan tænke sig. Paa et lille
Komfur varmes Vand, Mælk, Havresuppe, laves Te, Kaffe,
Chokolade etc. til alle fire Stuers Patienter; ligeoverfor Kom