59 / 251
50
Derfor kan man ikke undre sig over, at Hensynet til Hospitals-
hygiejnen traadte meget tilbage, saameget mere som man
med fortjent Beundring saa hen til den berøm te
L
i s t e r
,
der
netop ved Benyttelsen a f den antiseptiske Metode havde naaet
de smukkeste Resultater paa det gamle, i hygiejnisk Hen
seende elendige Edinburg-Hospital.
Komm issionens Betænkning b lev im idlertid gjort til Gen
stand fo r en meget indgaaende, men tillige aldeles tilintet-
gørende K ritik i Hospitals-Tidende, og der sluttes med følgende
Udtalelse: »V i ville betragte det som en stor U lykk e for
Hygiejnen og fo r det videnskabelige medicinske Studium her
hjemme, om Komm issionens Planer skulde b live realiserede.
I saa Henseende nære v i im idlertid ikke stor F ry g t; de maa
dog passere Regering og Rigsdag for ikke at tale om Faku l
tetet og Hospitalsdirektionen, og b live de ikke standsede paa
det ene a f disse Steder, saa v ille de nok b live det paa det
andet. Men v i beklage dybt den Opsættelse, som de saa
haardt paatrængende Udvidelser a f vo rt Undervisningsapparat
u tvivlsom t v il komme til at lide paa Grund a f den u lykkelige
»Betænkn ing«; var den falden ud i en anden Aand, saa kunde
v i nu med Glæde have imødeset en nær forestaaende ny Æra
for den medicinske Videnskab herhjemme.«
Hospitalets daværende Enedirektør, fh v. K irkem in ister
F ischer, sluttede sig til denne Kritik og bevirkede, at M in i
steriet atter tog F lytningsprojektet op til fornyet Overvejelse.
Først gjaldt det om at finde en passende Grund, og Tanken
henledtes ganske naturligt til Fællederne. Disse
ejes
im id lertid
a f Kommunen, medens Retten til at benytte dem tilhører
Staten og specielt Militæretaten, og det var Ordningen a f hele
dette Fælledspørgsmaal, der trak ud i flere Aar, før det endelig
kom til en Afgørelse. I Aaret 1885 døde D irek tør Fischer og
b lev efterfulgt af Oberst S c h ø lle r , som altsaa fik den vigtige
Opgave at ordne Hospitalets Flytning. Der b lev udarbejdet
en Overenskomst om Fællederne og deres Deling mellem Stat
og Kommune, og i denne Overenskomst indførtes der fo r