63 / 251
er bestemt for Universitetskliniken og ikke beregnet paa at
gøres slørre, end Frederiks Hospital ved Omdannelsen kunde
blive, skulde man betænke sig to Gange, inden man opgav
den Fordel, som den nuværende Beliggenhed frembyder, for
at vinde en Sum, som Statskassen selvfølgelig ikke har håft
at regne med, saa længe Hospitalet ikke er flyttet. Saa vel
det kunstneriske Hensyn, som vel desto værre her maa sættes
i anden Række, som det mest iøjnefaldende Hensyn til Uni
versitetets, Lægevidenskabens og Svgeklientelets Tarv maa
med højtklingende Røst tale for, at
Staden
beholdt et ned
arvet monumentalt Bygningsværk, paa samme Tid som
Staten,
med en paa adskillige Aar fordelt overkommelig Udgift, vandt
et Hospital, der i Henseende til Rummelighed indenfor de
givne Fordringer, gode Sundhedsforhold og fortrinlig Belig
genhed opfyldte alle rimelige Forventninger. Hvor meget
vilde København ikke tabe ved at se dette Bygningsanlæg
omdannet til en Gade med høje Huskaserner, der tilintet-
gjorde et gammelt og nedarvet Luftbælte! Hvor meget vilde
Universitetet, hvortil Frederiks Hospitals Lægetjeneste er
knyttet, ikke tabe ved at se dette henlagt til en fjern Udkant
af Stadens Omraade, og dobbelt, hvis ikke kirurgisk Akademi,
som ogsaa er et Bygningsværk af anselig kunstnerisk Værd,
og den nylig indkøbte store Hjørnegaard ogsaa bleve opgivne,
for at de Institutioner, som huses der, og som saa nøje ere
knyttede til Hospitalets Universitetstjeneste, kunde flyttes med
til Hospitalets nye Plads!«
Man kan jo ikke nægte, at der her er skrevet med stor
Varme om at bibeholde Hospitalet paa den gamle Plads, og
mange kunde fra Hjertets Side saa godt sympatisere med
disse Udtalelser, idet talrige og dyrebare Minder ere knyttede
til Frederiks Hospital som det »gamle, hyggelige Hospital«
med sin dejlige Grønnegaard og med sit ærværdige Præg,
hvilket man med Sorg og et Suk ser forsvinde. Men lader
man Forstanden og den sunde Fornuft raade, saa er der jo
ingen T v iv l
0111
, at det »gamle« Hospitals Dage maa være