276 / 660
‘268
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
indsattes i Styrelsen, som oftest skyldtes alt Andet end Hensynet
til deres litteraire eller kunstneriske Dannelse.
Direktionen fra den foregaaende Periode gled over i
denne: Holstein som Chef med Collin, Rahbek og Olsen som
Direkteurer. Sammensætningen undergik dog snart Omskiftelser.
I Mai 1829 døde Olsen, og i Juli samme Aar tog Collin sin
Afsked. Med ham mistede Bestyrelsen sin virksomste Kraft.
Han var ganske vist ikke Idealet af en Theaterleder, men besad
dog saamange af de vigtigste Egenskaber, der bør være forenede
hos en saadan, at han havde gjort udmærket Fyldest paa sin
Plads. Som en energisk Embedsmand af den gamle Skole
havde han først og fremmest sat sin Ære i, at der kom Sikker
hed og Fart i Driften; for at opnaa dette var han tilbøielig til
at slaa af paa de kunstneriske Krav, og i denne Henseende
kunde han undertiden røbe sin Mangel paa dybere Indsigt eller
høiere Sands, som da han søgte at gjennemføre en fuldstændig
Doublering af Rollebesætningen i alle nye Stykker, for derved
at sikkre sig mod de penge- og tidsspildende Forandringer af
Repertoiret. Hans Smag for Digtning og Kunst hørte ingen
lunde til de luttrede, men hans sunde Fornuft ledte ham i
Almindelighed til at støtte det Rette, og han var i det Hele
taget, som tidligere omtalt, Forfatterne en god og paalidelig
Hjælper, hvortil han i dette Tidsrum føiede den uvisnelige For
tjeneste at lodse den heibergske Vaudeville i Havn mellem alle
de Skjær, der truede den; thi medens hans gode danske Natur
sagde ham, at denne nye Digtart var et ægte Skud af den
nationale Litteratur, veirede hans finansielle Instinkt, at den
tillige vilde blive indbringende for Theaterkassen. Personalet
aftvang hans bestemte Afgjøreiser og snarraadige Beslutninger
en Respekt, som maatte træde istedenfor Hengivenheden hos
dem, der følte sig forulempede af hans Administration; selv de
mindst Medgjørlige maatte indrømme, at hvis der var Grader i
den Velvillie, hvormed han omfattede Theatrets Kunstnere, saa
var det disses egen Dygtighed og Tjenstivrighed, der betingede
Forskj ellen, og da Collin som Finansdeputeret holdt den magiske
Nøgle til Gratialer, Forskud og Laan i sin Haand, havde han
heri et Middel til at fjerne adskillige Vanskeligheder fra sin
Vei, saa at hans Forhold til Personalet i det Hele og Store var