279 / 660
MOLBECH.
271
s k u e rp la d s e n , skulde h av e D el i T h e a tre ts S ty relse. H ans
In tro d u k tio n gav da ogsaa A n ledning til en a rtig Spas. E n
F o rm id d a g u n d e r P røv en hø rtes nede fra D y b e t Molbechs høie,
p ib en d e S temm e ; h a n vilde aflægge sit første Besøg paa Scenen
og sta v re d e sig frem g jennem den m ørke Gang og op ad den
ste ile T ra p p e u n d e r lyd elig Skjolden og Smelden. „D er h a r vi
v o r nye D ire k te u r! “ u d b rød F ryd end ah l. „H an m aa m odtages
p a a p a ssen d e M aade.“ Im id le rtid v a r Molbech n a a e t op bag
K o u lisse rn e, sta d ig t t a
len d e h ø it m ed sig selv
om den fatale- M angel
p a a B ely sn ing . „Hvem
ta le r d e r
V“
s p u rg te F ry -
d en d ah l m ed S te n to r
stemm e. — „H vorfor er
h e r ik k e L y s ? u vedblev
M olbech. — „ Je g maa
bede d en gode Mand
tie stille. H v ad søger
De h e r ? “ — „H er er jo
saa m ø rk t . . . “ — „H a t
te n af, m in gode M and .“
— „D e t er skamm eligt,
a t d e r ik k e er . . .“ —
„H a tte n af, om je g maa
b ed e. H v ad søger De
Hex*?u — „Ih, je g er jo i D irek tion en . . .“
„D irek tionen
er ik k e h er, m in gode M and, h e r ho ld er vi Prøve. Aa,
v ed b lev F ry d e n d a h l, h e n v en d t til en M askinkarl.
„ ^ d De
væ re saa ven lig a t vise den gode Mand over i D irektionen.
D a M olbech h avd e fje rn e t sig, v en d te F ry d e n d a h l sig med sit
m est po liske A n sig t om mod sine K un stfæ ller og bemæ rkede
tø r t: „Se, saaledes fik vi da h ilst paa vo r nye D irek teu r.“
Y ed sin g ro te sk e U v id enh ed om alle et T h eateis An
lig g e n d e r — h an kund e f. Ex. fo re slaa et T en o rp a rti b esat med
en B asstemm e — g av M olbech sig m ange B lo ttelser, inden h an
læ rte a t træ k k e sig tilb ag e til d e t Om raade, hvo r hans litte ra ire
Molbech.
Efter en Tegning af J. V. Gertner