100 / 287
andetsteds hen. Dog ikke ud til den anden Ladegaard, men ud i
Nordsjælland som Fiskemester i Københavns og Frederiksborg Len.
Med andre Ord Ladegaarden i kgl. Majest.s Have uden for Byen
blev nedlagt. Den havde vel ikke været i Stand til at yde, hvad
der skulde bruges paa Københavns Slot, og Blandingen af et konge
ligt Lysthus og en Ladegaard har mulig ogsaa vist sig uheldig.
Den nve Ladegaard, som Foderet skulde sendes hen til, er Lade-
xJ
O
J
J
gaarden ved Aaens Udløb i Peblingesøen. Den blev netop færdig
samtidig med det store Lysthus i Haven og taget i Brug mid
sommers 1623. Og det er naturligt, at Kongen, der nu har taget
det nye, smukke om end beskedne lille Slot i Haven fuldstændig
i Brug, ønsker at give det et Navn, der paa eengang er stateligere
end Ladegaard og Lysthus, og som tillige betegner det som et
kongeligt Hus. Endnu 15. November 1623 skriver Christian IV.
»Lysthuset i Haven«, men under 5. Marts 1624 har vi det første
Brev fra Christian IV.s Haand med Dato: »Rossenborrig«, hvilket
Navn fra nu af bestandig benyttes af Kongen.
Ejendommeligt er det at se den nye Foged i Haven, ifølge sin
Ed af 1. September 1623, træde i et langt intimere Forhold til
Kongen end hans Forgænger, og højtideligt bedyre ikke at tilstede
Nogen »Hs. Majestæts Sedler, Breve eller saadant, som paa Bordet
kan blive liggendes, at bese eller Nogen bese lade, eller Nogen,
som ikke bør, paa saadanne Steder og Gemakker at komme«.
Der foreligger tre Beskrivelser af Kongens Have og dens Byg
ninger i Christian IV.s Tid, og af disse er Jon Olufsen Bøsseskyttes
den ældste og den mest kortfattede. Han fortæller 1617, at Kongen
drog i Land fra sit Livskib, som var gaaet til Ankers ved St. Anne
Bro, til sin Have, som dengang laa uden for Byen paa Nordsiden.
Der vokser allehaande Urter og Blomster, og Urtegaardsmestren
(Fogeden) hed Markus. Der staar et Slot midt i Haven med et
højt Taarn, overmaade smukt bygget; der er ypperlige Værelser
med forgyldte og malede Billeder; der er Vellugt overalt og midt
i Haven staar Kongens Billede udhugget af Alabaster.
Mere udførlig er Prins Christian d. y. af Anhalt, som besøgte
Rosenborg i 162325). Naar man hidtil har opgivet at faa Prinsens
Beskrivelse af Slottet til at passe med Forholdene, ligger det i, at
man ikke har formaaet at se bort fra det for os tilvante og har
glemt, at Hovedindgangen til Rosenborg ikke var, hvor den er nu,