Rosenborg

Volden. Alene militære Grunde maatte tale for en saadan nær

Forbindelse mellem Hovedfæstningen og det fremskudte Fort, Rosen

borg oprindelig dannede; samtidig ydede den Kongen den nemmeste

Forbindelse mellem Københavns Slot og hans Lysthus, og vi ser

da ogsaa, at der bliver begyndt paa den allerede i 1611. 11614—15

bliver der ført en muret Dæmning over Graven, der samtidig som

»Kam« tjente til at holde Vandet i Stadsgraven, der stod i for

skellig Højde, fra at løbe ud. Endnu i 1617 muredes der paa

Kammen, som førte over til Kongens Have omtrent ved det Sted,

hvor Urtegaardsmandens Hus var bygget. Samme Aar blev der

lagt en Skanse paa Nordsiden ved Lønporten, som saaledes var

værnet af denne og af Skansen ved St. Clare. I 1632 blev der sat

et Egeplankeværk op for Haven, med »tre nye Porte og to Døre«.

Efter en Regnskabspost af 5. Mai s. A. ser det ud, som om Løn

porten i Volden blev fortsat ud over Kammen som en »Løngang«

d. v. s. en overdækket Gang. Af Kongens Rreve20) ser man, at

Stadsgraven her blev fyldt op 1643, hvorved Lønporten forsvandt

og den »murede Rro ved Lønporten« blev brudt op.

Paa et Maleri fra omtr. 1629 af Christian IV. — til Hest — i

Samtale med en Ingeniør ses Rosenborg i Baggrunden (S. 28 og 31).

Det er den ældste Fremstilling af Slottet, som kendes, og her ser man

tydeligt paa Østsiden af Porttaarnet en enetages Bygning med

Halvtag, hvis svejfede Sidemure, prydede med Kantsten ogVoluter,

fremtræder som en Fortsættelse af Porttaarnets statueprydede

Frontespice.

Denne Tilbygning til P o r t t a a r n e t danner den ene biøj at den

nuværende Slotsforvalterbolig, hvis Midterparti udgøres at Kvader-

stensporttaarnet. At den er opført samtidig med dette fremgaar

ikke blot af Hvælvingerne i det tilstødende Rum, men tillige af

Granitstenenes Forbandt i Soklen. Om det er denne Bygning,

der har gjort Tjeneste som Vagtbygning, saaledes som den har

gjort det i alt Fald fra Frederik IV.s Tid og mulig længere, og

som den gør det endnu, faar foreløbig staa hen. Det er mulig

det Vagthus ved en af Broerne, der arbejdes paa i 1624, medens

de to »Cortegaer« d. e. Corps de gardes eller Vagthuse, som Jørgen

Rasmussen i Oktober 1629 satte op til Værn for Hs. Majestæts

Lysthave, maa søges andetsteds.

Til højre for Porttaarnet ses Muren inden for Slotsgraven. Den