11 / 287
R
OSENBORGS HISTORIE er tidligere behandlet af F. R. Friis i hans Sam
linger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie og af Dr. P. Brocli i »Histo
riske Efterretninger om Rosenborg Slot«.
Da Friis i 1872— 1878 udgav sine Samlinger, var han ukendt med den store
Mængde Stof til Slottets Historie, som findes i Partikulærkammerets Bygnings
regnskaber fra 1707— 1772. Hans Arbejde slutter derfor, for selve Slottets Ved
kommende, med 1706.
Dr. Broch yder, hvad Bygningshistorien angaar, intet nd over det af Friis
fremdragne. Og det er saa meget mere mærkeligt, som denne Forfatter ses at
have haft Adgang til de oven nævnte, righoldige Bygningsregnskaber, som Friis
vistnok ikke har kunnet kende, men kun for at benytte dem i personalhistorisk
Øjemed.
Friis, hvis uegennyttige Flid og Interesse var lige saa uomtvistelig som
hans rørende Beskedenhed, vilde have undgaaet mange Fejl og faaet et langt
større Udbytte af sit af Datiden lidet paaskønnede Arbejde, om han havde
været fortrolig med Rosenborg som Bygning.
Man maa, for fuldt at
udvinde gamle Bygningsregnskaber, vide nøje Besked med alle vedkommende
Bygnings Detailler, stadig under Arbejdet med Dokumenterne i Arkivet have
alle Forhold i Bygningens Indre og Ydre nærværende, kende alt lige til Antallet
af Ruder i Vinduerne og af Trin i Trapperne o. s. v. Har man ikke et ind-
gaaende, fortroligt Kendskab, vil man ved Anvendelse af Regnskaberne paa de
foreliggende Forhold stadig være udsat for at komme til at begaa Fejlslutninger.
Efter at have syslet med Rosenborg daglig, i mere end en Menneskealder,
havde Forfatteren af disse Linier ment sig i Besiddelse af en saadan Fortro
lighed, indtil han — efter at de første seks Ark af denne Bog var trykt — op
dagede, at ogsaa han havde begaaet en Fejlslutning paa Grund af manglende
Kendskab. Denne manglende, sidste intime Fortrolighed opnaaede han, da der
i Februar d. A. i Anledning af Varmerørs Indlægning blev hugget Huller i
Muren, hvorved der viste sig Forhold, som leder til den Antagelse, at det »nye
Lysthus«, som Christian IV. begyndte paa i 1608, og som man tidligere havde
anset for identisk med et af de mindre Lysthuse herinde, i Virkeligheden er
Begyndelsen til »det store Lysthus« i Haven og endnu for Vestfacadens Ved
kommende staar inden i Rosenborgs Mur.
Den herved nødvendiggjorte Rettelse lindes S. 226 fg.
Rosenborg, Mortensaften 1914.
BERING LIISBERG.