Rosenborg

Svinestier med Tilgift og Tilløb fra Gaardenes og fra Husenes

»Hemmeligheder«. I Mellem-Europa var Forholdet det samme,

efter Kong Philip Augusts Besvimelse at dømme og efter hvad

Lægen Hippolyt Guarinonius fra Hall i Tyrol endnu langt senere

(1610) fortæller om »Hemmelighusene«, der ligger ud til Gaden eller

bag Husdøren, om alle Uhumskheder der løber i Rendestenen eller

kastes ud af Vinduerne og staar og forsumper i Gaderne; om

hvordan Store og Smaa tillader sig baade det ene og det andet paa

Gaderne; hvorledes Møddingerne her vokser ved den stadige Driven

med Kvæg gennem Byen; om hvordan det altsammen faar Lov til at

ligge halvaarsvis og forpeste Luften og aldrig grundig bliver ført b o r t *).

Under saadanne Forhold opstod der ganske naturligt en Trang

hos Byens Borgere til, i alt Fald paa den Tid af Aaret, hvor

Sommervarmen kom til og gjorde Tilstanden endnu mere uud

holdelig end ellers, at komme bort fra Byen, ud paa Landet og

faa frisk og ren Luft i Lungerne. Denne Trang var allerede til

Stede i Oldtidens Rom, hvis velstaaende Borgere havde deres

uillae

urbanae

uden for Byen. Og saa snart Byerne Nord for Alperne

i Middelalderen har naaet en viss Størrelse, melder denne Trang sig

ogsaa her. Smaakaarsfolk maa paa dette, som paa alle andre Om-

raader, se hvordan de kan klare sig inde i Byernes usunde Luft;

men blot nogenlunde velstaaende Folk anskaffer sig Haver uden for

Byen, hvor de — vel at mærke i Fredstid — kunde tage ud og

nyde Landluften, naar der blev for utaaleligt inde i Byen. Guarino

nius indskærper sine Medmennesker, hvor vigtigt det er for By

beboere, i alt Fald en Tid af Aaret, at komme ud i den friske

Luft i Stedet for at klumpe sig sammen inde i Byerne, hvor Stan

ken fra Gader og Gaarde trænger ind i Husene og forpester Luften.

Saaledes opstaar der allerede paa 1300-Tallet et Bælte af Haver

uden for Byportene, fra de aller simpleste, hvor et beskedent Ræk

værk hegner

0111

nogle Smaabede med Køkkenurter og nogle faa

Blomster og Frugttræer, til de yppigste og rigeste Luksushaver,

hvor Byens patriciske Familier søger Hvile og Vederkvægelse. Men

det er ikke nok at eje en Have uden for Byen; for at Haven skal

kunne være rigtig til Nytte, maa der findes et Sommerhus derude.

Et saadant Hus, som ligger ganske frit, siger Guarinonius, og ikke

har noget Nabohus eller -væg lige op ad sig, behøver ikke at være

særlig stort. Men han anbefaler varmt at sørge for at faa

»et Spring af det herlige, skønne, klare friske Vand, som man her