139 / 287
127
Christian IV.s Forstue danner to større romboide Malerier, hvert om
givet af fire mindre trekantede paa Siderne, Loftets Midterparti. De
forestiller Gudernes lyksalige Liv i Olympen og Titanernes Kamp for
at trænge derop, og skyldes mulig An t o n S t e e nw i n k e l , der i alt
Fald liere Gange ses at have leveret Malerier til Rosenborg23). For
at bringe Rummet til at syne højere har man uden om disse Frem
stillinger, hvis øverste Parti dannes af et Gæstebud paa Olympens
Top, anbragt en Frise, der er malet, meget ubehjælpsomt, som en
Balustrade med Karyatider, Blomsterkranse og Guirlander forneden
og smykket med Vaser foroven og med Muslingeskaller i Hjørnerne.
Den samme Idee er gentaget, men langt bedre udført, i den sydlige
Endesal, hvor Loftsdekorationen dannes af et firkantet Maleri, der
forestiller et Orkester, som er opstillet uden
0111
en Balustrade og
musicerer. Uden
0111
dette er der anbragt to Friser, den inderste
med dansende og legende Genier; den yderste forestiller en Balu
strade med en Fremstilling af de fire Aarstider, repræsenteret af fire
Masker som er omgivet af Genier, Blomster og Løvværk samt — for
Vinterens Vedkommende — af Musikinstrumenter, Spillekort og
Karnevalsemblemer. Ved Siden af disse er der paa de to Sider
paa Guldgrund malet fire Landskaber og paa de to andre fire
Kvindeskikkelser, der symboliserer Architectura, Sculptura, Pictura
og Geometria. Paa Fremstillingen af de tre Aarstider skyldes Ma
skerne med Genier og Blomster uden Tvivl le Cof f r e , medens
den fj erde, Vinteren, minder
0111
C o r n e l i u s Gi
s
s b r e c h t. De to
Frisestykker med dansende Genier synes ligeledes at stamme fra
le C o f f r e ’s Haand, medens de to andre er langt ringere gjort
og synes at hidrøre fra den samme Maler, der har udført Frisen i
Christian IV.s Forstue.
Det kan ikke alVises, at der kan være nogen Sammenhæng mel
lem Midterpartierne i Loftet i Christian IV.s Forstue og Frisen
udenom, men Midtermaleriet og den inderste Frise i Christian V.s
hører øjensynlig ikke sammen. Den sidste er sat op for at udfylde
et tomt Rum. Maleriet i Midten af Salen minder i hele sin Ka
rakter
0111
de ottekantede Loftsmalerier Ira Belejringstiden, som nu
findes anbragt paa Amalienborg24).
Dekorationen af Vægfyldinger og Døre saa vel her som i den
røde Sal (Rosen) i andet Stokværk er ligeledes udført i Christian
V.s Tid — i sidstnævnte Sal findes denne Konges Navnetræk til
lige med en Vægtskaal, en Hentydning til hans Valgsprog, paa en