Previous Page  140 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 140 / 287 Next Page
Page Background

128

af Vægfyldingerne — og skyldes mulig den Sivert Maler25), som i

Begyndelsen af hans Regering fik Betaling for Malerarbejde paa

Slottet. Derimod er der i Christian V.s sidste Regeringsaar bleven

sat et Brystbillede af Kongen, malet af d ’Ag a r , op over Ka­

minen i Forstuen i Stedet for det Maleri af en tyrkisk Bataille,

som tidligere- fandtes i en med »fuldkommen Armatur udhuggen for­

gyldt Biltværksramme omkring«26). Kongens Billede (S. 123) er anbragt

i en rund Ramme af mørkt Marmor med Blomsterdekorationer i

hvid Sten. Denne Dekoration minder i saa høj Grad om Ornamen­

terne paa Kaminen fra Frederik III.s Tid i Taarnkammeret ved den

lange Sal (S. 75), at man sikkert tør henføre disse to Arbejder til

samme Mester.

Indretningen af Regaliekammeret i Taarnkammeret ved den lange

Sal er sikkert foretaget straks efter Christian V.s Tronbestigelse og

Regalierne anbragt her i det hemmelige Skab i Muren, saaledes

som Maj o r 27) beskriver det i 1693 og saaledes som de fandtes, ind­

til Worsaae i 1862 gav dem en ny Opstilling, der paa en ganske

anden Maade end hidtil lod dem komme til deres Ret, i et Pyra­

mideskab midt paa Gulvet. Samtidig, om ikke tidligere, tilmuredes

Døren fra Salen ind til Hemmeligheden (S. 36 Nr. 2) ved Siden af;

en Dør brødes ud i Muren fra Regaliekammeret her ind, og d e t

g r ø n n e K a b i n e t i lang Tid, lige til 1858, Rosenborgs egentlige

Skatkammer , fremstod .

Forandringen af det forgyldte Kammer neden under Regalie­

kammeret til et Spejlkabinet er derimod vistnok først foregaaet i

168428). Ogsaa her blev Døren fra Røde Sal ind til »Sekretet« ved

Siden af (S. 35 Nr. 1 og 13) tilmuret og en Dør aabnet mellem dette

og Spejlkammeret29).

Ligesom Christian V. havde ladet sit Brystbillede anbringe over

Kaminen i sit »nederste Gemak«, som den tidligere Forstue nu

kaldtes, lod han sin Buste i Gibs sætte op paa en Sokkel over

Døraabningen i Indgangsloggiaen paa 1. Sal, lige over for det

Marmorrelief af Frederik III., som var anbragt over Døren ind til

den store Midtersal. Og sandsynligvis stammer Marmorrelieffet af

Christian V. over Døren i den lange Sal ind til Regaliekammeret

ogsaa fra hans Tid, om end den nuværende Indfatning først skriver

sig fra Frederik IV.

Den værdifuldeste Forøgelse Rosenborg fik under Christian V.

var dog de tolv Tapeter i den lange Sal, som blev udført i Tiden