166 / 287
154
det udbødet til Gæst i kgl. Majestæts Have til Kl. 12«. Det er lidet troligt, at
Ulfeld har givet Møde. Han havde alt da begyndt at spille den syge Mand,
og han og hans Hustru maatte netop i denne Sommer døje den Tort, at Kon
gen nægtede at anerkende den hende af den gamle Konge lillagte Titel som
Grevinde af Slesvig og Holsten, samtidig med at han tillagde sine smaa Døtre
den hidtil her ukendte Betegnelse Prinsesser, der kun skulde tjene til at under
strege Forskellen paa virkelige Kongedøtre og den ikke fyrstelige Kirsten Munks,
hvis morganatiske Ægteskab med Kongen af mange blev betragtet som et Kon-
kubinat.
Atter et Aar og Leonora Christine og hendes Mand kører Natten mellem
14. og 15. Juli forbi Rosenborg og i Stilhed ud ad Østerport lidt længere henne
i Volden.
Ulfeld har endnu fra sin Storheds Tid Nøglen i Hænde og kan
lukke sig ud. Landflygtighedens Dage er begyndt. Den gamle Konge havde
ikke muret saa fast under sin Yndlingsdatter, som han trøstende havde sagt
til hende paa Rosenborg under sin sidste Sygdom.
Naar Kongeparret opholdt sig i København i det første Tiaar af Frederik III.s
Regering, boede de vist som oftest paa Rosenborg. Her fandt i alt Fald en
Mængde vigtige Forhandlinger Sted, bl. a. de, der endelig førte til det skæbne
svangre Krigsbrud med Sverige i 1657 64).
Om Slottet eller Bygningerne i Haven led nogen Skade under den vold
somme Beskydning i Efteraaret 1658 vides ikke. Det laa i alt Fald tæt nok
ved den
lave Vold til med sine højeMure og Taarne at afgive et fortrinligt
Maal for
de svenske Artillerister. Der kunde være en Grund tor dem til at
skaane Slottet og ikke rette Ilden imod det, den nem lig at Frederik III., maaske
af Hensyn til de alt dengang paa Slottet samlede Kostbarheder, havde ladet den
svenske Gesandt Sten Bjælke hensætte her med Kone og Børn som Fange.
Kongen naaede sikkert sin Hensigt at aflede Faren for Rosenborg ved dette
snilde Paafund, ti Sten Bjælkes Ophold her kunde ikke formodes at blive skjult
for Svenskerne, og Rosenborg har muligvis denne Skytsaand m a l g r é l u i at
takke for, at det gik frelst ud af Krigen.
Og man synes at have følt sig tryg i Rosenborgs Nærhed. Trods Tidens
Alvor morede Dronningen sig efter Evne og kørte i Karoussel, d. v. s. stak til
Ringen fra Vogn i Rosenborg H ave65). Svenskere lavede Spotvers derover:
Holsten have vi vundet,
og Jylland have vi fundet.
Konning og Dronning de aag i Ring,
da vi fik Fyn og Sjælland ind.
En Del af Hoffets Forlystelser var saaledes henlagt til Kongens Have. Det
var nu ikke altid, at de kongelige Herskaber selv optraadte; en Gang imellem
og vistnok altid paa Fastelavnsmandag morede de sig med at se Amagerne i
deres ejendommelige Dragter lave Fastelavnsspil. En Udgiftspost i et Regnskab
fra 165366) er meget oplysende: »Nok gjort et Vandtrug udi Haven, som hængte
udi en Line, som Bønderne red efter.« Altsaa naar Rytteren traf en bestemt
Plade eller Ring under Snoren, bragtes et Vandtrug ovenover til at dreje rundt
°g gyde sit Indhold ud over Pristageren. Om Aftenen tør man vist tænke sig
Kongen og Dronningen forklædte som Amagerbønder holde »Wirtschaft« i det