Previous Page  171 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 287 Next Page
Page Background

159

Det var Nordøstvinden, der besørgede det, men ulykkeligvis havde Portneren

ikke belavet sig paa saa hurtig en Lukning. Han blev klemt ihjel paa Stedet86).

Christian V. opholdt sig hyppig paa Rosenborg og færdedes ikke blot til

Fods, men ogsaa til Hest i Kongens Have — det sidste ser man af, at han

11. Mai 1690 faldt af Hesten herinde, i øvrigt uden at komme til Skade — og

til sidst i Ru llestol87). I de sidste ti Aar af sit Liv var han svagelig og synes

især at have lidt af Gigt.

Men derfor opgav han dog ikke at more sig,

som han bedst kunde. Yi maa f. Eks. tænke os Christian V. sidde i sin

Rullestol og stikke til Ringen. Det er mulig ogsaa i Anledning af hans Svage­

lighed, at man indretter Ringridning eller Ringstikning fra Raad, hvilket flere

Gange omtales.

Fra 1691 tog Kongen Bade paa Rosenborg, gennemgik endog en Druekur,

hvortil der hlev forskrevet Druer fra Portugal, efter først at have brugt Rødvins­

bade med Dekokt af Egeløv og forskellige Krydderier88). Om det var disse Bade,

der hjalp, eller om det var det Snørliv, som Kleinsmedemester Johan Gerdes

ved Reformert Kirke lavede til ham og efter forskellige Forsøg fik passet til,

faar staa hen. I Sommeren 1698 var Christian V. dog saa rask, at han i

Oktober kunde deltage i en Parforcejagt i Dyrehaven. Men paa denne blev

han sparket over Ende af en Hjort, og omtrent et Aar senere døde han, nærmest

som Følge af dette hans Uheld paa Jagten.

Der forlyder ikke noget om Forsegling af Værelserne paa Rosenborg efter

Christian V.s Død, men en saadan har sikkert fundet Sted og med lige saa

god Ret som i sin Tid efter Frederik III.s. Christian V. efterlod sig nemlig — for­

uden en Mængde Kostbarheder — 140,000 Rdl. i Guld paa Rosenborg, sikkert

den Skat, som i sin Tid spøgte saa meget i Hovedet paa den svenske Gesandt

i København89). Den har uden Tvivl været opbevaret i Kælderen under det

store Taarn, der endnu rummer to store, jærnbeslaaede Kister med svære og

meget stærke Laase. Jærndøren til Kælderen er sikkert samtidig med Laasen,

der er forarbejdet med stor Omhu og forsynet med en særlig kunstfærdig

Nøgle. Laasen bærer Aarstallet 1681, netop den Tid, da Rygterne om Kongens

Skat paa Rosenborg begyndte at løbe rundt i Byen.

Samme Aarstal bærer en ganske lignende Laas paa Jærndøren til Kælderen

ved Siden af. Den benyttes nu som Vinkælder, men blev — samtidig med at

Kælderen under Taarn et toges i Brug som Skatkammer — indrettet til Opbe­

varingssted for det kgl. Geheimearkiv, der havde sin Plads her, indtil Arkiv­

bygningen paa Slotsholmen var færdig i 1720.