176 / 287
med Lysthuset med de fire Knapper, der nu kom til at danne en
Pavillon omtrent i Midten af den lange Bygning, der fra Goters-
gade strakte sig næsten hen til Rosenborg Slotsgrav. For Enden
af hvert af de gamle Væksthuse blev der opført et nyt Lysthus, en
fremspringende Pavillon paa en Sokkel af tilhugne Kampesten, med
lavt Tag og et Galleri omkring. Den vestlige Pavillon prydedes
paa Facaden mod Haven af fire Pilastre med to Vinduer og en
Dør imellem. Pilastrene, deres Kapitæler og Baser, var ligesom
Friser, Gesimser, Dør- og Vindueskarme af gullandsk Sten. Paa
Facaden af Pavillonen mod Øst traadte Mursten i Stedet for gul
landsk Sten. Mod Volden var der 208 Luger, mod Haven lige saa
mange høje og smalle Vinduer. Halvdelen af Taget mod Haven
dannedes af Luger, der kunde lægges paa og tages af, medens den
anden Halvdel mod Volden var fast og klædt med Kobber. Inden
Tækningen blev man klar over, at Taget var for højt, hvorfor Ernst
Brandenburger i Juli 1709 maatte gøre det trekvart Alen lavere.4).
I hvert af Glashusene »hvor Orangeriet er« blev der indrettet
en Fontaine; der tales om Haverne i Orangerihusene, der blev ud-
skaaret Falke af Træ til at skræmme Fugle bort og sat Ovne op,
og under Overskriften »Vejrglas« anføres Udgiften til fire Termometre
til Orangerihusene, hvilket Navn, som den mere moderne Betegnelse
i Begyndelsen af Frederik IV.s Tid afløste den gammeldags: Po-
meranshusene, omend det sidste Navn stadig forekommer i Haand-
værkernes Regnskaber. 5).
Men allerede 1721 maatte Orangerihusene vige Pladsen for det
aller mest moderne, Laurierhusene. Der blev i den Anledning med
en Bekostning af 7608 Rdl. opført et nyt Orangerihus langs den
nordlige Del af den lange Fiskepark; Kobberet toges af Lugerne
paa det tidligere Orangeri og sendtes til Fredensborg og Bygnin
gen indrettedes nu til Laurierhus. Det nye Orangerihus blev for
synet med Varmeledninger.6).
Midterpavillonen, i Christian V.s Tid Lysthuset med fire Knapper,
synes at være bleven gjort mere statelig i 1707—1709 ved Tilbygning af
en Altan. Den har indtaget hele Bygningens Længde og hvilede
paa en Arkade med fire Søjler af Træ, der var malet som Marmor.
Altanen var forsynet med en Balustrade, som var afdelt ved fire
»Postamenter«, og Ira disse rejste sig atter fire Søjler, som bar det
stærkt fremspringende Tag. I 1707 blev der lagt Gulv; fra Stuen
hvor der over Kaminen blev sat en Blindramme op til et stort