179 / 287
167
forstærket med svære Piller og forhøjet op over det let skraanende
Tag og afsluttedes foroven med en Balustrade. Allerede 1755 blev
der bevilget 11,975 Rdl. til et nyt Tag.
De tre Pavilloner synes at være forblevet uberørte af denne
Ombygning. 1755 blev Loftsdekorationerne i dem alle forandrede
af Stukkaturmestren Gugione og det store ovale Vindue mod Vol
den erstattet af seks almindelige.9).
Ligesom tidligere var »Lystkvarteret« omrammet af en lav Mur
eller mulig Hæk med de store Marmorkugler paa Piedestaler. Det var
prydet med tre, siden fire Fontainer, to i Hovedlinien mod det store
Taarn og de to i en Linie lodret paa denne mod Lysthuset med
de fire Knapper eller Midterpavillonen. Hovedalleen, der viste lige
mod Slottets store Taarn, udmundede nede ved Slotsgraven i en
større Plads med de to Kobberløver som Afslutning. Her blev i
1706 opstillet en af Ehb i s c h udført Herkules af Bly, som senere
blev flyttet hen midt i Anlæget (se Thuras Stik S. 160), som i øvrigt
var prydet af 52 Positurbørn og 4 store Statuer, en Saturn af gul-
landsk, og en Diana, Mars og Venus af Kridtsten.10).
Paa den anden Side Slottet, i den lille Have mellem Slotsgraven
og Grønne Gang, som nu kaldes Parterrehaven, ses allerede paa
Kortet fra 1649 (S. 23) en halvrund Plads, der engang havde været
prydet med en Herkulesstatue. Den kaldes i alt Fald endnu 1708,
da en ny Herkules var rejst et andet Sted (se ovenfor), Herkules-
pladsen. Nu var den smykket med to af Leon ha r d S c hwa b e
1703—1706 i gullandsk Sten udførte legemstore Figurer, som fore
stillede Apollo og Diana, der i 1708 blev malede med Blyhvidt.11).
Mellem de to store Alleer laa Bomhaverne, som de kaldes i In
ventarerne, medens de i Regnskaberne i Reglen benævnes »Bosca-
gerne«. De var adskilt ved bredere Gange og hvert enkelt ind
hegnet af et rød- og hvidmalet Rækværk. Længst mod Vest, over
mod Gotersgade, laa Frederik III.s Irrgarten eller Labyrint med det
grønne Lysthus, der i 1709 blev prydet med otte Blvbuster al ro
merske Kejsere, som blev sat hver paa sin Pæl rundt om Huset i
Stedet for de 1673 (S. 148) omtalte Buster af Potteler; i den næste
Karree mellem dette og Hovedalleen, nu den grønne Plaine fra
Porten til Kronprinsessegade op til Slottet, laa Christian IV.s otte
kantede Lysthus i Krumspringet. Dernæst kom Øst for Midterplainen,
hvor Borris Laboratorium antagelig havde ligget, og hvor nu Spring
vandet er, »den vilde Plantage« hvis Beplantning de V.rigny omtaler.