174 / 287
162
Bl. a. ser man en Gruppe i naturlig Størrelse af forgyldt Bronce,
der forestiller en Hest i Kamp med en Løve, som sønderriver He
stens Side med sine Tænder og Klør. En meget lang Allee, der
strækker sig over hele Havens Bredde, er besat med smaa Billed
støtter af Børn i alle mulige Stillinger, som vilde afgive et beha
geligere Skue, hvis de havde været bedre gjort. De er af Bty,
meget klossede og lemlæstede, da Haven i nogle Aar er bleven
noget forsømt. Den nuværende Konge, som holder af Orden, vil
imidlertid lade den sætte i bedre Stand. Man har alt begyndt og
er i Færd med at indrette et Springvand. Der er en Labyrint, (Fre
derik III.s Irrgarten), i hvis Midte der eren Glashal, og man er nu
i Gang med at plante en ny, som om 10 til 15 Aar vil blive meget
smuk. Desuden finder man forskellige smaa Lysthuse og to Saloner
samt en Grotte med Guirlander og andre Prydelser, smukt lavede
af Muslingeskaller, og oven over denne Grotte er der et Fuglehus.
Det prægtige Orangeri, som har en meget stor Udstrækning ved
Muren mod Nordvest ud til Volden, er dækket med et Tag af røde
Kobberplader, der siges at have kostet over 60,000 Daler. Det kan
tages af og sættes paa igen efter Behag. Mod Nordost er der en
temmelig bred Kanal af hele Havens Længde og paa den Side af
den, der vender mod Haven, en Allee af Træer, som bliver afbrudt
af en Murstensbygning, (det hollandske Køkken, Herkulespavillonen),
hvis Forside vender mod den ene af Havens Tværalleer. Denne
Kanal havde været meget smuk, om dens anden Side ogsaa havde
været beplantet med Træer, der kunde have skjult nogle gamle,
stygge Huse i Byen. — Mod Sydvest, paa den anden Side Indheg
ningen, har man bygget en Kirke for de Reformerte.
de Vrigny er grundig nok i sin Beskrivelse, men paa et Punkt
har han, hvad ikke sjældent hænder i Rejsebeskrivelser, foregrebet
Begivenhederne, og omtalt noget, der først skulde komme, som alt
værende til. Ti Opførelsen af Orangeriet langs Østervoldgade var
nok begyndt, da han var her, men Væksthusene var først færdige,
og Kobbertaget, som kunde skydes af og paa, og hvis Værdi de
Vrigny anslaar alt tor højt, blev lagt paa — som det senere vil ses —
i Foraaret 1709.
Men Franskmanden har utvivlsomt Ret, naar han henfører For
skønnelsen al Rosenborg Have til Frederik IV. personlig. Det er
hans Skønhedstrang, som atter her gør sig gældende, og som Ro
senborg har at takke for sin nye Glansperiode. Frederik IV. har