Rosenborg

172

nok kan appliceres paa de gamle Bygninger, men som tydeligt viser,

at Linen er løbet ud. Lysthuset begyndte som Tilflugtssted for

dem, der vilde »der Welt entfliehen«, men efterhaanden blev der

Plads til adskilligt af den Verden, man pyntede sig med at ville

fly. For at fastholde Illusionen om det fjernt fra Verdens Larm

liggende Lysthus, greb man til, som vi har set, at anlægge et

Vi l dn i s rundt omkring det, — det næste Skridt var Indretningen

af Eremitager, Lysthuse, hvor man ved Hjælp af mekaniske Borde

endnu kunde hævde Ensomheden og i alt Fald spise »en h e r emi

tage«. Bevægelsens sidste Udløb er ude i det parodiske, Eremit

hytten i en afsides skjult Krog af Haven med en Stedfortræder til

at repræsentere det verdensflyende Menneske, en udstoppet Dukke,

paaklædt som en Eremit, der rejste sig fra sit haarde Leje, naar

den Besøgende traadte paa Brættet inden for Dørtærskelen.

Det hollandske Køkken var endnu langt ind i Frederik IV.s Tid

det almindelige Navn for hans Oldefars gamle blaa Lysthus. Hen-

imod Aarhundredskiftet ser man dog af og til Betegnelsen Eremi

tagen. Og i Inventaret af 1718 optræder den under to Navne:

Eremitagen eller det røde Lvsthus. Det sidste Udtryk svnes at an-

tyde, at Lambert van Havens hvide Puds er hugget af og de røde

Sten kommet frem paa ny.2S).

Det var Opfindelsen af de mekaniske Borde og deres Indførelse

i Landet, der bragte det nye Ord Eremitagen med sig. Det lrem-

gaar bestemt af Regnskaberne: »I det Hollandske Køkken oven

paa ved Hermetasen« (Juni 1716) »I det Hollandske Køkken ved

Hermedusen« (August s. A.) — hvilke noget forvrængede Gengivelser

af Ordet en velvillig og overlegen Haand i Marginen har rettet til

»Eramitagien«. — Det er altsaa oprindelig selve den bevægelige

Del af Bordet og dens Mekanisme, der opfattedes som Eremitagen,

og Navnet er derfra, i alt Fald hos os, gaaet over paa Bygningen.

Det bevægelige Bord maa være bleven indrettet i det Hollandske

Køkken i den sidste Tid inden Aarhundredskiftet. Og ikke blot

her, men i Lysthuset med de fire Knapper ovre ved Volden og i

det lille Jagthus »Eremitagen«, som Christian V. havde ladet opføre

ude i Dyrehaven paa Højen mellem Sandgraven og den senere

af Christian VI. opførte Eremitage. Her omtaler de Vrigny den i

1702. »Under Salen i denne Jagtpavillon ligger Køkkenet og Kæl

deren; men der fører ikke nogen Trappe hernede fra op til Spise

salen. Man har — efter hvad der blev mig fortalt — indrettet en