177
snart — og mere oplysende — »Møllehuset, hvorudi Maskinen til
Søkaroussellet regeres«. I dette Møllehus blev der anbragt en Dreje
skive eller et stort Træhjul — det var saa stort, at der maatte rives
to Fag ned af Plankeværket ud til St. Anne Kirkegaard for at faa
det ført ind paa Plads — der drejede i vandret Plan omkring en
lodret Akse. Det er utvivlsomt dette Hjul, der andetsteds kaldes
et »Omgangshjul.« Det maa antages sat i Bevægelse ved, at en
Del Folk — sagtens Søfolk, der var vant til at gaa rundt i et Spil —
med Skuldren støttet mod faste Bomme tværs igennem Huset har
traadt Hjulet rundt. Et langt Tov uden Ende har været vist
om Hjulet og gennem en Blok, der holdtes fast af et ved den mod
satte Ende af Kanalen nedgravet Anker. To Gondoler blev sat i
Vandet i Kanalen, en i hver Ende, og idet Hjulet blev svinget
rundt, kunde et Par Mand i hver Gondol, blot ved at holde fast i
Tovet, bringe hver af Gondolerne til at følge dette og føres frem
i Kanalen i modsat Retning af hinanden.
I Midten af Kanalen var der, som det synes, rejst seks smaa
Pyramider; paa hver af dem stod en Mand for at anbringe Rin
gene, som der skulde stikkes efter; disse synes at hænge paa Liner
mellem Pyramiderne og kanelerede »Kolonger« (Søjler).
For at skjule de lidet præsentable Huse i Adelgade blev der
for denne Ende af Kanalen rejst et »Perspektiv«, 25 Al. bredt og
36 Alen højt, med en kronet Dobbeltørn, det russiske Vaaben; og
for at skjule Møllehuset i den modsatte Ende blev der foran dette
rejst et andet Perspektiv af samme Størrelse, med Gzarens kronede
Portræt. Endelig blev der paa Østsiden af Kanalen opført en Ære
port »en stor Portal med to Postamenter med et stort Billede (en Figur)
paa hver, en stor Krone og to store Ørne med fire Vinger, Scepter,
Æble og fire smaa Kroner, otte Morgenstjerner og Piker«. Naar
der i Sammenhæng hermed endnu nævnes fire Pyramider med fire
Postamenter og to store »Perimulten« (Pyramider?), atter to Ørne
med fire Vinger og endelig to Pyramider paa 25 Alens Højde og
8 Alens Bredde maa det antages at være Dekorationer ned til Trap
perne ved Kanalen, eller langs Kanalen. En af Pyramiderne stod
foran Eremitagen. Pyramiderne har bl. a. været pyntede med Skjolde
og »Flamstiicken«, maaske Blikplader, der var udhugget og malet
som Ildsluer og anbragt i Toppen. Pyramiderne og mulig hele
Arrangementet var vistnok udført efter Tegning af Brandmajor Fuchs.
Til Dekorationerne maa sikkert ogsaa regnes »den store Hercules«,
23