180
Paa den modsatte Side blev i 1760 den gamle Slotsforvalterbolig,
Øst for Rosenborg Slotsport, nedrevet og en ny — den endnu
staaende Bygning — opført paa samme Sted af Bygmester Fortling,
der døde, inden Huset blev færdigt i 176342).
De forskellige Boscager, Kvarterer, Bomhaver og Parker var
hver for sig forsvarligt indhegnede af rødt og hvidt malede Ræk
værker. I 1752, da der var bleven foretaget Forandringer ved An-
læget, »Krinsen« paa Kongens Nytorv, blev det gamle Rækværk herfra
flyttet til Rosenborghave til Indfatning af »Hovedboscagerne«. Denne
Indhegning blev foretaget af Hens}m til de kgl. Herskaber, hvem
Boscagerne og Kvartererne m. m. var forbeholdt, hvorimod Alleerne
og Gangene stod aabne for alle honnette Folk43).
I øvrigt rørte der sig et rigt Dyreliv i Kongens Have: en Mængde
Ænder — baade tamme og vilde — Svaner, hollandske Høns og
Duer og Koer. Da de sidste udtrykkelig nævnes som ostfrisiske,
slutter vi, at de har været holdt her (1735) af Hensyn til Dronning
Sophie Magdalenas Moder, Markgrevinden af Ost-Friesland, der
netop paa den Tid opholdt sig paa Rosenborg44).
Det synes, som om de S. 126 fg. omtalte Arbejder i Christian V.s
og Dronningens Forgemaker er bleven fortsat under hans Søn og
Efterfølger; i alt Fald lader en Del Udgifter i Begyndelsen af dennes
Regering sig bestemt henføre hertil. Naar saaledes le Coffre i Januar
1706 betales for »einige Schildereyen und Plafonds nebst zubeho-
rigen Zierathen und Vergoldungen zu ferlertigen« ligesom Fr. V. Bolin
for »Zierathen und Perspektiven«, kan der næppe være Tvivl om,
at der her er Tale om Loftsmalerierne i Kongens og Dronningens
Værelser og i det nye »Dronningens Kabinet«, Christian IV.s gamle
Badstue. Det er mulig de samme Værelser, som Tapetsereren Franz
Onchlaar betales for at sætte Tapeter op i. Og de fire forgyldte
Messingkroner, som Metalstøberen Bøhme fik Afdrag paa i April,
og til hvilke Maleren Johan Monckenberg forgyldte fire Kronekæder
i November 1707, har utvivlsomt været anbragt i de fire Metalhænder
med Hjul til Op- og Nedtræk, som endnu sidder i hver sit Hjørne
af Midtermaleriet i Loftet. Samtidig blev Kongens Kabinet, Taarn-
kammeret ved Siden af, malet; Coffre udførte i 1706 et Loftsmaleri
hertil, nemlig den »Paris’s Dom« hvoraf et Brudstykke indtil nu har
ligget uænset paa Slottets Loft, og de smalle Værelser mellem de store
Sale paa 1. Sal blev prvdede med »Blafongs« d. v. s. Loftsmalerier.