198 / 287
186
til med en Vindeltrappe i, svarende til den ældre paa Østfløjen.
Paa 1. Sal i Værelset i det gamle Porttaarn, der en Tid ses at have
tjent som Rustkammer, boede Hofmarskallen v. Platen; i det smalle
Værelse ved Siden af, hvor der i Muren blev indrettet et Skab,
som findes der endnu, havde ban sit Soveværelse. Det er formo
dentlig fra denne Tid, Betegnelsen Marskalsbuset stammer. I de to
mindre Værelser paa samme Gang, mod Vest, boede i et Par Aar
den kgl. Historiograf, Justitsraad Amthor, indtil sin Død 172151).
Allerede i Mai 1705, et Aar inden Frederik IV. første Gang drog
ind paa Rosenborg, havde de store Arbejder i den lange Sal, der
ganske skulde forandre dennes Karakter, taget deres Begyndelse.
Det har oprindelig været Hensigten at anbringe fire Malerier i Loftet
i Forlængelse af hinanden, og udfylde Fladerne mellem dem ind
byrdes samt Side-Hvælvingerne mellem Malerierne og Gesimsen med
Stukkaturarbejde. Udførelsen af Malerierne, som skulde forestille
de fire Hovedbegivenheder fra Begyndelsen af Frederik IV.s Rege
ring, Vornedskabets Ophævelse, Oprettelsen af den staaende Land
milits og af Land-Dragonerne samt af den altid færdige Sø-Rustning
blev overdraget le Coffre og betalt i Juni 1706, og Rostgaard for
fattede fire Vers, som skulde anbringes et ved hvert enkelt af dem.
Om Malerierne og Versene nogen Sinde kom til at sidde paa
den dem tiltænkte Plads, kan ikke afgøres; men de er i alt Fald
snart bleven taget ned igen. Medens Arbejdet skred frem, har
Kongen faaet andre Planer. I Stedet for le Coffres fire historiske
Malerier, som desværre synes forsvundne, skulde der i stukkerede
Rammer opsættes fire Malerier med en Fremstilling af Kronrega-
liernes himmelske Oprindelse. Og de fire i de historiske Malerier
behandlede Begivenheder skulde nu i plastisk Udførelse, som Re
lieffer udfylde Sidehvælvingerne mellem Malerierne og Gesimsen.
Det synes, som om de Kunstnere, der var til Raadighed, ikke
har kunnet binde an med saadanne store, figurrige Kompositioner.
De to smukke Grupper over Dørene, Løven, der bekranses af Genier
(S. 112), og den rige Indramning af Grene og Løvværk skyldes
Carlo Maria Pozzi. Det store Vaaben i Loftets Midte, Rammerne,
Blomster- Løv- og Kartoucheværket samt Kongekaaberne over Dørene
(S. 147 og 149) (og lige over for disse) med Frederik IV.s Navne
træk og endelig de flade Ornamenter: de fire Vinde i Hjørnerne
og de lem Sindbilleder som Afslutning i hver Ende af Salen
— nemlig Gr a t i a di vina, Adj u tor, Vi g i l an tia, P r u d e n t i a og