189
Bjælkeloftet med sit hvide Stukkaturværk blev dækket med et
Loftsmaleri paa Lærred i Guld og Bronce forestillende et Bachus-
tog. Da dette efterhaanden sank ned, saa det til sidst hvilede
paa Toppen af Glassene paa de øverste Hylder, blev det fjernet i
1886, hvorved det gamle Loft fra Slottets første Tid kom frem paa
ny (S. 75)53).
Af Regnskaberne fremgaar det, at man samtidig var betænkt
paa — Frederik IV.s Besøg i Dresden skulde ogsaa sætte Frugt —
at indrette et Porcellainskammer, sandsynligvis i det tilsvarende
Værelse i Havetaarnet. En stor Opsats, som det synes ganske lig-
S k itseret P lan over R um ford elingen paa 2. Sal efter F orand ringen 1724.
Sammenlign Skitsen S. 35, hvor Prinsens Gemakker urigtig kaldes Prinsessens og omvendt.
1 a.
Forgemak i mellemste Etage.
1 b
. Kongens Garderobe.
8
. Første Kammer ved do. .9. Andet do. ved do.
10 c.
Tredie do. ved do.
10 b.
Røde Gemak.
10 a.
Kam
meret derved.
11.
Kabinettet i Gangen. 7. Gang.
1 c.
Dronningens Garderobe. 6. Første Kammer ved do. 5. Andet do. ved do.
4. Et Forgemak.
3.
Det kinesisk lakerede Gemak.
12.
Spejlkammeret.
13.
Kabinet derved.
nende Glasopsatsen, blev udført, men den blev ikke stillet op paa
Rosenborg, mulig paa Københavns eller paa Frederiksberg Slot.
Derimod ses det, at Snedkerne Claus Harder og Christian Kutsch
i 1717 indrettede et Porcelainsskab paa Rosenborg. Det er det
foran omtalte Skab i Stengangen (S. 50 jvfr. S. 34 Nr. 5), som nu
blev taget i Brug til Opstilling af forskellige Porcelainer, der stod
her til 178654).
I 1721, hedder det i en Korrespondance til Hamborg, blev
Rosenborg møbleret og sat i Stand til at modtage Kongefamilien
for en længere Tid, medens Københavns Slot var under Ombygning.