206 / 287
194
ligesom Køkkenbygningen, indtil den i 1757 undergik en større
Istandsættelse, hvorved den fik Tag å la man s ar de med sortglas-
serede Sten. Muren omkring »den lille Lysthave«, som Pladsen
mellem Slottet og Lystkvarteret kaldtes, var foroven belagt med
Blikplader ligesom Murene mellem Hovedbygningen og Køkkenet og
mellem Hovedbygningen og Portbygningen (Kortet S. 161). Foran
Døren i denne Mur, iud til den lille Lysthave, var der en bred Sten
trappe, da Slotspladsen mod Øst laa og ligger lavere end Haven.
Her blev i 1707 under et stort Valnøddetræ rejst et firkantet Lysthus,
vistnok til Afløsning af det gamle foran (S. 84) omtalte. Aaret efter
blev »den ophøjede Gang« d. v. s. den brede Flisebelægning rundt
om Slottet fornyet og ført som en jævn Trappe med meget brede
og lave Trin ned til Døren i Muren til »grønne Bro«. Terrainet
her blev paa begge Sider fyldt op i Niveau og for at møde for
Jordmasserne blev der lagt en muret Kam paa hver Side (Billedet
S. 119) de saakaldte »Apareller«, der i 1761 blev beklædt med Born
holmske Sten61). Bolværkerne i Gravene var malet i forskellige Farver,
gule og grønne, Bækværkerne omkring Bastionerne eller Skanserne
paa Østsiden, og mellem Graven og den østlige Pavillon ved Lau-
rierhuset var malet røde og hvide med kgl. Majestæts forgyldte
Navnetræk paa Dørene og maa have virket meget oplivende
i al den grønne Frodighed. Mærkeligt nok har man ikke i 1708
betænkt sig paa at opføre et Vandhus ud over Graven, ikke langt
fra det Sted, hvor Kommandantens Gravmonument nu staar, og med
Bagsiden ud mod Slotsbroen og Indkørslen. Det stod der lige til
1859 62).
Og dog var Frederik IV. stadig betænkt paa at forskønne Ro
senborg, baade Slottet selv og dets Omgivelser. Saaledes lod han
anbringe de tolv romerske Kejserbuster, som han havde købt paa
sin Rejse 1709 i Italien, paa Smedejærnskonsoller paa Vestsiden af
Slottet. De findes ikke i noget af Regnskaberne, og maa bl. a. derfor
antages at være sat op i 1710, for hvilket Aar Bygningsregnskabet
ikke længer haves; de omtales første Gang i Inventar af 1718.
Hvorledes der i Midten, paa det store Taarn, har kunnet sidde baade
et Satyrbillede og en Kupido af hvidt Marmor, er ikke let at forstaa,
med mindre man tænker sig den ene anbragt under Vinduet i I.
Stokværk, det andet under Vinduet i II. Stokværk. Satyrbilledet
blev i April 1759 afgivet til Fredensborg68).