212 / 287
200
Fra dette Tidsrum haves der Optegnelser af en Mand, der ofte færdedes
paa Rosenborg, naar Kongefamilien opholdt sig her, nem lig Dronning Louises
Overhofmester, Baron Rudolph Gersdorpli. Men han fortæller kun lidt af alt
det, man gerne vilde vide noget om, og indskrænker sig i Reglen til at meddele,
at han de og de Dage spiser til Middag ved Kongens Taffel, andre ved Mar
skalstaflet og drikker Kaffe i Prinsessens Gemak; at han spiller Scherwentzel
med Overhofmarskal Blome, Generalmajor Ørtz og Slotsforvalteren Monsieur
Hartman — og spiller saa højt, at han en Aften vinder 59 Dukater — og hører
Præken snart i Kongens, snart i Dronningens Forgemak. Naar »Monsieur«
Hartman kunde komme til den Ære at spille Kort i saa fint Selskab laa det
sikkert i, at han, der indtil han hlev Slotsforvalter paa Rosenborg i Lighed,
med liere af sine Formænd havde været Livtjener hos Kongen, 6. Januar 1719 var
bleven udnævnt til Kommandant paa Rosenborg og Oberstløjtnant af Kavalleriet.
Gersdorpli fortæller videre, hvorledes Dronningen, hvem han i Embeds
Medfør ledsager til Rosenborg, viser ham et kostbart Smykke, og at han
sammen med andre fine Folk beser alle Rariteterne' med Undtagelse af Kronen
og de øvrige Regalier, til hvilke Kongen selv havde Nøglen. Men Gersdorpli
opnaar den Lykke at faa Nøglen udleveret, for at han ogsaa kunde faa dem
at se og samtidig vise dem til Kammerherreinde Gabel, Marskal Biilov og
liere andre. Og det maa vistnok have skaaret Monsieur Hartman i Hjærtet,
at del ikke var ham, — der i øvrigt stod højt i Kongens Gunst og hvert Øje
blik fik udrangerede Møbler forærende af Kongen — hvem Nøglen til Rega-
lierne ved en saadan Lejlighed hlev betroet.
Et kedeligt Minde om Kongefamiliens Ophold paa Rosenborg i 1723 har
man i de mange tomme Huller i det kinesisk lakerede Gemaks en Gang saa
straalende Vægdekoration. Ifølge en Tilføjelse i Slottets Inventar af 1718 for
svandt en Del af Stenene i Panelet her, da de kongelige Herskaber »resende-
rede« paa Rosenborg i nævnte Aar70).
Christian VI.s Regering var ikke nogen Tid til Forlystelser, og Rosenborg
staar som de andre kongelige Slotte tyst og stille efter Frederik IV.s Død og
langt ned i Tiden. Det besøges kun sjældent af Kongefamilien, og de enkelte
officielle Middage, der gives her, bærer Tidens Præg, som Tallerne efter Jubel
festerne 1736 og efter Frue Kirkes Indvielse 1738 efter den store B rand71).
Under Frederik V. residerede det kgl. Herskab, ifølge Thura, »aleneste om
Sommeren paa nogle faa Dage paa Rosenborg, naar det paa en kort Tid op
holder sig i Staden«. Ligesom Christian IV. i 1612 var taget ud paa Rosenborg
straks efter Dronningens Død paa Københavns Slot, forlod Frederik V. i 1751
Residensslottet og flyttede ud paa Rosenborg samme Dag, den højtelskede Louise
havde lukket sine Øjne. Kronprinsen tilbragte i 1756 og 1759 nogle Maa-
neder af sin glædeløse Barndom paa Rosenborg72).
I Kongens Have fandt der endnu under Frederik V. Forsøgsskydning Sted,
idet Kaptain Steuben af Artillerikorpset 1750 foretog nogle Prøveskydninger med
en Felt-Kanon, der kunde skyde 24 Skud i Minuttet »hvilket med rette kan
regnes for en ny Fuldkommenheds Grad, som Artilleriet i vore Tider har naaet« ™).