210 / 287
198
om Døre og Vinduer; Træværket i de smaaTaarnes Kupler blev fornyet
og nye Vindfløje og Fløjstænger blev sat op. Da man befrygtede,
at den øverste Del af Murværket i de smaa Taarne skulde være
for svagt til at bære Spirene, blev det forstærket, ved
at
manmurede
fire Vinduer til i hvert Taarn, to i hvert af de øverste Kamre.
Endelig blev der indsat nye Vinduer med Træsprosser i Stedet for
Blyfatning, ikke — som før — trukket tilbage, ind
i
Stenkarmens
Midte men lagt frem i Plan med Facaden. *
Murerarbejdet blev udført af Murermester Platz, Tømrerarbejdet
af Hoftømrermester Zuber, Stenhuggerarbejdet af »Hof-Bau-Inspecteur
und Hof-Bau-Steinhauer« Fortling, Smedearbejdet af Kleinsmedene
Beske og Ørsløv. Arbejdet paa Vindfløjene af Kobbersmedemester
Adrian; Snedkermestrene Preisler, Lütgen og Harms lavede Vinduerne
og Hofforgylder Bræstrup strøg Slot og Taarne tre Gange med
Stenfarve og forgyldte Fløjene. Billedhugger Hänel havde endelig
udbedret og fornyet Vinduesfrontonernes Hoveder og de plastiske
Figurer paa Gavle og Taarn66).
Men det turde være et Spørgsmaal, om Thura, Kommissionens
mest fremragende Medlem, efter endt Arbejde vilde have gentaget,
hvad han havde sat sit Navn under i Indstillingen, at Slottet ved
de foreslaaede Forandringer ikke vilde miste det ringeste i Anse
lighed og Skønhed. Ti med de aabne Trappers Fjærnelse, med
Karnappernes Forlængelse og de moderne, træsprossede Vinduer
ude i Murplanet havde Rosenborg mistet sin oprindelige, maleriske
og yndefulde Artikulation.
Da Hovedbygningens Istandsættelse var fuldført, kom Turen til
Portbygningen; den havde tidligere været tækket med Kobber over
det hele, men fik nu Tag af sorte Sten med Undtagelse af selve
Porttaarnel, der atter fik Kobbertag. Slotsgaarden blev brolagt og
de smukke Lygter (en af Lygterne ses paa Billedet S. 119) paa
Sandstenssøjler, der endnu staar omkring Slottet, blev rejst. Smede-
jærnsarbejdet paa dem skyldes Smedemester Ørsløv. I Slotsgaarden
var Christian IV.s Springvand for længe siden bleven nedlagt; her
stod nu kun en Vandpost med et Trug foran67).
Ved Siden af hyppig at tjene som Bolig for Kongefamilien benyttedes Ro
senborg ligesom tidligere som Festlokale særlig i Anledning af kongelige Perso
ners Fødselsdage. Det hænger muligvis sammen med Mindet om den første
Ordensuddeling paa Rosenborg i Anledning af den første fødte Enevoldskonges
Fødselsdag, at Taflet paa Kongens Aarsdag af og til formedes som et Ridder-
taffel, og at der her untertiden fandt Ordensuddelinger Sted. I Reglen var der