Rosenborg

203

Vansir«, eftersom det uden Spiret ej vilde »beholde nogen Skik, ej

heller nogen Sirlighed. Det er overhovedet meget svært i de gotiske

og gamle Bygninger at sætte noget til eller tage noget Ira deres

Dekorationer uden at vansire det hele, da de den fleste Tid er irre

gulære og alt saa participere af irregulær Skønhed, uden at tale om

den Højagtelse, man har for disse gamle Bygninger og deres Stiftere,

hvilket da allermindst vilde passe sig paa Rosenborg som et Sted,

der allerede er bekendt i Verden, og hvis indre Dele indeholder saa

venerable Skatte.« 2).

Harsdorffs Indgriben frelste Rosenborg fra en barbarisk Ødelæg

gelse. Men hans fortræffelige Indlæg, der har Gyldighed endnu i

vore Dage, gjorde ikke Indtryk paa Hofbygmester Anthon, der faa

Aar senere fremkom med Forslag om at tage Børsens herlige Drage

spir ned og sætte en Kuppel paa i Stedet!

I Sommeren 1772 blev Taarnet og Spiret gjort i Stand efter de

af Harsdorff udarbejdede Forslag, hvorved »Forbindingen i Spiret

paa anden Maade kunde forlægges og anderledes indbindes til Taarnets

desto bedre Styrke og Varighed«. Samtidig fjærnedes de tunge

Marmorfliser paa Riddersalens Gulv, nye Bjælker blev indlagt, da

de gamle var raadnet op ved Enderne, og et nyt lettere Gulv blev

lagt af Fyrrebrædder, der blev malet med graa Stenfarve 3).

Arbejdet med Indlægning af nye Bjælker under Gulvet i »Rid

dersalen«, hvilken Betegnelse først synes at komme i Brug paa

denne Tid, kunde ikke gaa for sig, uden at Lofterne i Værelserne

i II. Stokværk blev berørt deraf. Hvor — som i Gavlværelserne

mod Nord og Øst — Lofterne bestod af Panelværk, gik det let nok

med at tage dette ned og sætte det op igen. I de Værelser, hvor

Lofterne var med »Blafonds« d. e. med Loftsmalerier paa Lærred, lod

disse sig nok tage ned, men da de — ifølge Harsdorffs Udtalelse —

var skrøbelige og forfaldne af Ælde, var de ikke værd at sætte op

paa ny. Og i Rosen og de to nærmeste Kamre, Garderoberne (S..

189 Nr. I b og c) der endnu prangede med det gamle stukkerede

Loft fra Christian IV.s Tid (S. 74), blev Loftet ved Nedtagning

uhjælpelig ødelagt. Alle Rummene i II. Stokværk imellem Kron

prinsens Forgemak (S. 189 Nr. 4) mod Nord og den gamle, nu

tredelte Brudesal mod Syd (sstds. Nr. 10 a, b og c), der nu blev

benyttet som Sølvkammer, mistede ved denne Lejlighed deres

kunstnerisk udstyrede Lofter og fik glatte Gipsdækker i Stedet4).