211 / 287
199
ved saadanne Fester Taffel i Salen i Pomeranshuset og Aftenselskab paa den
store Sal eller i Audienssalen (Kongens Gemak) paa Rosenborg, med etterfølgende
Bal. I Haven var der Illumination, arkitektoniske Prydelser og Fyrværkeri;
Ire Kugler in p e r p e tu a , der var i stadig Bevægelse i en Vandkunst, synes at
minde om Guldæblerne i Gammeltorvs Springvand og er mulig den første Be
gyndelse til denne københavnske Specialitet, der maaske, som andre kunstfær
dige Arrangementer i Frederik IV.s Tid, skyldes Brandmajor v. Fuchs.
Af Beskrivelsen af Kongens Fødselsdagstaffel i Pomeranshuset 11. Oktober
1708 ser man, at Eremitagebordet er draget med ind i Taffelarrangementet.
En tredobbelt Krone hævede sig nemlig under Maaltidet neden fra op igennem
Rosenborg' m ed K økk en bygnin gen , n ed b ru d t 1859.
Stik efter T egning af C. F. C hristensen.
Taflet, »fyldt og besat med allehaande rare Frugter og med smaa Fontainer,
der sprang med V in«68).
I 1720 udbrød der en Brand i Slottets umiddelbare Nærhed, idet et Side
hus til Gartnerboligen brændte. Der synes dog ikke dengang at have været
nogen Fare for Rosenborg, men under Københavns store Ildebrand i 1728, da
Ilden Torsdag 21. Oktober Eftermiddag, bredende sig for en sydvestlig Storm,
havde naaet Gotersgade, var der al Grund til Frygt. Der blev sat Folk til at
slukke Ilden paa Laurierhusets Tag, om Gnistregnen skulde tænde her; og af
det store Antal Luger, der blev »ruineret« under Branden, rnaa man antage,
at det ikke fuldtud lykkedes. Man har da ogsaa været betænkt paa at bringe forskel
lige Kostbarheder paa Rosenborg i Sikkerhed, hvilket fremgaar af en Udbetaling
til Snedkeren Christian Kutsch for Istandsættelse af den kongelige Trone og
nogle »Kontorer« d. v. s. Skabe, der var bleven flyttet under Branden69).