214 / 287
Kongen allernaadigst havde befalet (ved kgl. Resolution af 1. Januar
s. A.), at det saakaldte Parterre eller Blomsterkvarteret i Rosenborg
Have skulde udskilles fra denne, planeres og indrettes til en Exercer-
og Paradeplads, »hvormed allerede er gjort Begyndelsen«. Og 2. Juni
s. A. meddeltes det i en kgl. Resolution angaaende forskellige mi-
litaire Forhold bl. a., at »Slottet Rosenborg i sig selv og dets Ne-
benbygninger samt det for Slotsforvalteren for faa Aar siden opførte
nye Vaaningshus skal afgives til et Akademi for Landkadetterne«.
Det var de militære Myndigheder, der var ude efter Rosenborg.
Opførelsen af den store i Form af et dobbelt F byggede Kaserne
paa St. Anne Kirkegaard, der i 1767 endnu var under Arbejde, og
Omdannelsen af Rosenborg Slot til Landkadetakademi med tilstø
dende Exercerplads i det gamle Lystkvarter, var Led i General
Saint-Germains store militære Organisationsplaner. Men denne An
vendelse af Rosenborg vakte som mange andre af hans ikke altid
gennemtænkte og mod tilvante Forestillinger og Traditioner ofte
stødende Planer stor Uvillie i indflydelsesrige Kredse. Den kgl.
Resolution af 2. Juni kom ikke til Udførelse, og 8. August 1767
blev det ene af Palæerne paa Amalienborg, det Brockdorffske senere
Kong Frederik VIII.s Palæ, ved kgl. Resolution overladt Landetaten
til Kadetakademi i Stedet for Rosenborg. De paabegyndte Plane
ringsarbejder i Lystkvarteret blev standsede og 15. Mai 1768 blev
der bevilget 4062 Rdl. til »Parterrets videre Istandsættelse« x).
Det militære Angreb paa Rosenborg var for denne Gang afslaaet.
Men snart efter viste der sig en ny Fare. Ved de store Restaura
tionsarbejder i 1758 havde man kun haft det allernødvendigste
Karnappernes Forlængelse, de udvendige Stentrappers Nedtagelse,
Forstærkning af Taarnmure og delvis Fornyelse af Loftsbjælkerne
i Taarnene for Øje. Nu mældte en Istandsættelse af Gulvbjælkerne
under den lange Sal og af Spiret paa det store Taarn sig som
uundgaaelig nødvendig. Hofintendanten havde henvendt sig til Hof
bygmester Anthon om at udarbejde Overslag over Arbejderne og ind
sendte disse til Overbygningsdirektionen, der udbad sig Harsdorffs
Betænkning. Og medens denne ikke finder noget at erindre mod An-
thons Overslag til selve Reparationerne, kan han ikke billige hans Plan
a t ne d t a g e Spi ret , ne db r yd e det øve r s t e a f Ta a r ne t og de r
imod sæt t e et Ge l ænd e r el l er B a l u s t r a d e oven pa a de t t es
s j et t e Et age. Det vilde efter hans Tanker »være Slottet til megen