205
borg. Slotsforvalteren, Kommandanten C. A. v. W ilster maatte skyndsomt rømme
sin Stadsstue, som Juliane Marie lagde Beslag paa, medens Arveprinsen med
Hustru og Børn tog ind paa selve Slottet, for dog allerede Dagen efter at flytte
ud til Sorgenfri.
Og saa kom endelig 30. Marts 1801 den Dag, da Rosenborg for sidste Gang
lukkede siue Døre op som Bolig for Landets Konge. Det var Budskabet om
at den engelske Flaade havde staaet Sundet ind, der bragte Hoffet til at bryde
op fra Amalienborg med Undtagelse af Kronprinsen, der blev paa sit Palæ.
Den sindsyge Konge tillige med Kronprinsessen, hendes Datter Prinsesse Caroline
og Hertugen og Hertuginden af Augustenborg med deres Børn tog ud paa Ro-
senborg, hvor Kongen tog Ophold paa Slottet i Stueetagens nordlige Del, egentlig
Dronningens Værelser, medens Kronprinsessen og de øvrige Medlemmer af
Kongefamilien tog ind hos Slotsforvalteren, og Hofmarskallens Hustru, Fru
Hauch, fik anvist et af Værelserne i Portbygningen (Marskalshuset), hvor Slots
forvalterens Fuldmægtig havde Bolig fra 1786. Der blev samme Dag sendt
Bud til Hofpræsten, Christiani, om at bolde Gudstjeneste den paafølgende
Torsdag, som var Skærtorsdag 2. April, men da Kanontordenen begyndte ude
paa Reden blev »Gemaksprædiken« aflyst. Ved Lyden af de første Skud, for
tæller en Samtidig, sprang Kongen ud af siu Seng og løb i Undertøjet op og
ned i Stuen ved Siden af, Christian IV.s gamle Vinterstue, med det Udbrud:
Vi vinder, vi vinder!
Langfredag blev Gemaksprædiken ligeledes aflyst paa Grund af Statsraadet,
som holdtes her i Anledning af Nelsons Forslag om Vaabenstilstand 6.)
Da den engelske Flaade i 1807 atter nærmede sig København, blev Rosen
borg udset til Bolig for Arveprinsens Børn, men Tanken blev atter opgivet.
Regalierne og det kostbare Guldtoilette blev bragt i Sikkerhed uden for Køben
havn, og de fleste af de uerstattelige Kunstsager, som opbevaredes paa Slottet,
blev lagt ned i Kældrene. Slottet selv led intet under Bombardementet, uagtet
det laa lige bag en Bastion, der blev stærkt beskudt for at bringe tre Mor
terer, som gjorde Englænderne en Del Skade, til Tavshed. Men en Del Bohave,
som var flyttet ud i Slotsgaarden, blev ødelagt af Bomberne, af hvilke der faldt
mange i Slottets umiddelbare Nærhed ').
Under Rosenborgs skiftende Skæbner i sidste Halvdel af 1700-Tallet
havde Mænd af gammeldags Tænkemaade sikkert ofte følt det som
upassende, at Kongeslægtens gamle Skatkammer, Absolutismens
Hjærtekammer, hvor Scepter og Krone bevogtedes, saaledes efter-
haanden antog Karakter af et offentligt Forretningslokale og af et
Pulterkammer. Da Saint Germains Plan om at Slottet skulde tjene
som Landkadetakademi kom op, udtaltes det straks i Indstillingen
til Kongen, at Regalierne burde flyttes til Christiansborg. Tanken
blev atter skrinlagt, og Scepter og Krone m. m. blev paa Rosenborg;
men i 1793 er der atter Tale ikke blot om Regaliernes, men om de
mange Kostbarheders Flytning til Residensslottet, utvivlsomt i Fø-