199 / 287
187
Guv e r na mod Nord ogPr uden t i a , p r i n s e l i g Gl or i a, Sap i ent i a ,
Gar i t as og F ama mod Syd — er udført af Fr. Ehbisch, der havde
Ledelsen af hele Arbejdet, Leonhard Schwabe, Mathias Scheidlinger,
Christian Knebel, Antonio Auzone og den nævnte C. M. Pozzi.
Figurerne, de fritstaaende paa Gesimsen saa vel som Reliefferne,
blev derimod udført af Frans Biener og Gotfred Joch, der blev
indkaldt hertil i samme Anledning fra Berlin i Efteraaret 1706.
De tog straks fat paa Reliefferne paa den østlige Side af Loftet
(S. 144, 145). Gotfred Jochs Navn forsvinder hurtigt af Regnskaberne,
saa han maa antages kort efter at være død eller bortrejst. Sø-
Indrulleringen paa Vestsiden lavede Frans Biener alene, men ved
det sidste, Landmilitsens Oprettelse (S. 142, 143), fik han Hjælp af
Leonhard Schwabe, som modellerede Officeren og fire af Soldaterne.
Frans Biener skyldes endvidere Fremstillingerne af de tre Ver
densdele, Asien, Afrika og Amerika, der udfylder Hvælvingskapperne
over Gavlvæggenes Gesims, medens den fjerde, Europa, blev udført
af Leonhard Schwabe (S. 138—144). Endelig lavede Fr. Ehbisch i
1707 de smukke Ornamenter paa Væggen over Salens og Regal ie-
kammerels Døre (S. 112 og 150).
Samme Aar blev der sat en Kakkelovn op i den ene af Kami
nerne, Flisegulvet blev gjort i Stand og Væggene blev pudsede
med Kalk og Gibs. I Vindueslysningerne synes de gamle malede
Stukdekorationer fra Christian IV.s Tid i alt Fald delvis at være
bevaret (S. 78 fg.) ligesom der endnu er enkelte gemt i de af Gobe
linerne dækkede Vinduer. Væggene og de ikke dækkede Vinduer
blev marmoreret og malet »antiquerweise» i 1759 af Hofforgylder
Bræstrup.
I Forsommeren 1709 blev endelig Krocks fire Malerier al Kro-
ningsregalierne (S. 152, 153, 156, og 157) sat op, hvorpaa Johan
Monckenberg malede og stafferede Vaabnet i Loftets Midte med
Guld og Farver; Tapeterne, der havde været taget ned under Ar
bejdet, blev sat op paa ny, og Rosenborgs lyse, fornemme og skønne
Festsal med de forherligende Minder om Christian V.s krigerske og
om Frederik IV.s fredelige Bedrifter var færdig52).
I 1709 var Kongen i Italien. Blandt andre Herligheder hjem
bragte han en stor Samling af Glas fra de gamle berømte Fabrikker
paa Murano. Det er betegnende, at han netop vælger Rosenborg,
Opbevaringsstedet for Kongehusets sjældne Kostbarheder, til Gem-
24*