186 / 287
174
Maskinen, den bevægelige Plade eller Hylde, som førte Maden
op gennem Hullet i Gulvet, kaldtes her i Danmark Postillonen. I
Inventaret af 1718B0) beskrives »Det hollandske Køkken i Eremitagen«:
»Udi en Maschine findes en Sølvplade, derom en Krans med tre
Palmegrene, altsammen af Sølv, hvor udi Maden, som Postellionen
opfører, sættes.
Maskinen med sine fem Jærnlod og Liner.«
Eremitagen bestod altsaa af en i Midten af Bordpladen bevægelig
Plade, Postillonen, og af fem Lodder og Liner med tilhørende
Blokke. Postillonen førtes saaledes op og ned ved Hjælp af et Tridse-
værk, og for at intet af Opdækningen skulde falde ned ved de Stød
og Bysteiser, som næppe kunde undgaas, var der lagt en Bamme
udenom i Form af Palmegrene af Sølv. Andetsteds synes Opbring-
ningen at være sket ved Hjælp af en stor Skrue i Bordpladens
Midte, hvilket sikkert virkede med mere Præcision.
At Indrettelsen af Eremitagen skyldes Christian V.s Tid bekræftes
ogsaa ved den fuldstændige Mangel paa Oplysning derom i Begn-
skaberne fra Frederik IV.s Tid.
Kun et Sted ses Mekanismen at
forekomme i Anledning af en Istandsættelse, nemlig i 1716, hvor
det under 15. August hedder: In die holländische Küche an der
Harmeduse(!): an die bostlion(!) Zwey bleche zu die Schupriegels
und oben einen blank gefeilten Werbel mit einer Schraube.31).
I 1716 synes Balustraden omkring Eremitagens flade Tag at
være bleven fornyet, idet der leveres 81 drejede Piller til Taget paa
et af L}^sthusene, hvilket Tal passer med Bækværket her. Samme
Aar blev der paa Østsiden opført en Bindingsværks Tilbygning,
som endnu er til, og som vistnok blev bygget af Hensyn til de
store Festligheder, Eremitagen blev Midtpunktet for under Peter
d. Stores Besøg s. A., hvorom mere siden.32).
I 1735 fik Eremitagen nyt Kobbertag, men kort efter sank plud
selig Spisesalens Gulv ned i Køkkenet og — som det synes — Loftet ned
i Spisesalen. De i den Anledning nødvendige Istandsættelsesarbejder,
der ogsaa satte Spor i Bygningens Ydre i Gesims og Vinduesindfat
ninger (S. 170), strakte sig til 1748, da der anbringes en stor Trappe,
i Stedet for den tidligere Elevator, i den ovenfor omtalte Tilbygning.33).
Fra samme Aar har man en Beskrivelse af Eremitagen ved Thura:
»Midt for den saakaldte Billed-Allee ses en Bygning, Eremitagen kaldet.
Denne Bygning er endnu fra Christian IV.s Tid og bruges sædvanlig,
naar det kgl. Herskab her vil spise en Er emi t a g e , til hvilken