Rosenborg

sen af at have været spærret inde og paa engang bliver sluppet

løs. Henrykt styrter det ud og nyder Livet i det Fri netop bl. a.

ved Hjælp af Lysthusene, indtil der atter indtræder en Reaktion

med det næste Slægtled. Frederik II. er, — man tænke blot paa

Kronborgs Arkitektur og hans forskellige Lysthuses, særlig »Bad

stuen «s Beliggenhed — Renaissancen langt nærmere, end hans Søn

Christian IV., i langt højere Grad en Jægernatur, et Friluftsmenneske.

Han lægger ikke sine Lysthuse i en pyntelig og sirlig Have, men

ude i det Fri, i den grønne Skov og ved den blanke Sø. Chri

stian IV. er allerede kommet noget bort fra den rent umiddelbare

Naturfølelse. Han er mere Bymenneske, end hans Fader. Hos

ham er det atter Nyttehensyn og Sundhedhensyn, som fortrins

vis gør sig gældende.

Det ældste fyrstelige Lysthus Norden for Alperne, Kejser Fer

dinands Belvedere i Prag, er et fuldstændigt p a l a z o t t o , et ægte Barn

af den italienske Kunst, opført 1536 til 1546 af Paolo della Stella,

som imidlertid ikke naaede at gøre det færdigt. Nederste Etage

dannes af en til alle fire Sider aaben Buegang paa seks og tolv

Søjler, der omgiver et aflangt firkantet Rum med et Par Værelser og en

Trappe, som fører op til den store Sal i anden Etage. Salen har

tøndehvælvet Loft og Døre og Vinduer ud til Altanen eller Omgangen

over Arkaderne.

Det er ejendommeligt at se, at ligesom Bygningen senere paa sin Vej

mod Nord antager forskelligt Navn i hvert af de Lande, det pas

serer, — palazotto, Lusthaus, Badstue — saaledes antager den

ogsaa Form efter de forskellige Landes særlige Bygningsstil. Man

se blot det næste fyrstelige Lysthus i Tyskland, som man har Efter

retninger om, das neue Lusthaus i Stuttgart, og Badstuen ved Fre-

riksborg.

Lysthuset i Stuttgart er bygget 1575 til 1593 af Alberlin Tetsch

og Georg Beer og stærkt præget i sine Grundmotiver af Paolo

Stellas Belvedere i Prag, men er lige saa tysk som dette er italiensk.

Ligesom der er det en aflang, firkantet Bygning i to Stokværk,

nederst en stor af fire Krydshvælvinger overdækket Hal med de foran

omtalte Vandbassiner og Vandspring i Midten. Nederste Stokværk er

omgivet af en udadtil aaben Buegang, men — og her aabenbarer den

nordiske Karakter sig — med et rundt, spidshættet, gotisk Fæstnings-

taarn, »en Rundel«, paa hvert H jø rne9).

Hele andet Stokværk optages af den store, tøndehvælvede Sal. Men