28 / 287
16
i og Smykkekammer eller Karnap. Bygningens Størrelsesforhold
kendes ikke, da selve Akkorden ikke findes, men da det af et senere
Regnskab n) fremgaaar, at Huset under Bygningen er bleven gjort
seks Alen længere og tre Alen bredere, end fra først af bestemt, og da det
af Opstalten af Bygningen i Ha f n i a h o d i e r n a Tab. XVI ses, at
Façaden maaler 20 Al. i Længde, maa det af Christian IV. oprin
delig paatænkte Lysthus have været af meget beskedne Forhold, om
end noget større end et senere i Haven opført Lysthus, der kun
kunde rumme en Seng.
Udgravningen af Grunden blev paabegyndt i Marts 1606, Murer-
og Stenhuggerarbejdet umiddelbart efter, og inden Vinterens Komme
stod Huset under Tag, saa det finere Snedkerarbejde samt Maler-
og Dekorationsarbejde indvendig kunde begynde i Efteraaret. Huset
var i to Stokværk paa en høj Kælder, muret paa en Sokkel af
gullandske Bloksten, havde sandstenskantede, uden Tvivl svejfede
Gavle, paa Vestsidens Midte et firkantet Trappetaarn med Kantsten
og Tagliste af hvid, gullandsk Sten og med Kongens kronede
Navnetræk hugget i en lignende Sten over Døren ind til Vindel
trappen, der var sat op af 400 hvide gullandske Sten. Paa hver Side
af Trappetaarnet fandtes en gavlprydet Kælderhals og paa Midten
af den modsatte Façade en Karnap, der var opført helt fra Grunden,
— det nævnes udtrykkeligt i Regnskaberne, at der er stenet i
Grunden under Vindeltrappen, d. e. Trappetaarnet, og Karnappen,
som begge ses paa Bygningens Plan i Danske Vitruvs Kort over
Kongens Have fra 1746. De to lignende Udbygninger, der her
ogsaa ses for begge Husets Ender, er de »Gallerier« — vel nærmest
Udsigtsplatformer med Rækværk (Galleri) omkring — der fore
kommer i Regnskab af 17. September 1609, ifølge hvilket der
betales for Murarbejde »paa det ny Galleri, som kommer at
stande paa begge Ender (d. v. s. paa hver sin Ende) af det store
Hus udi Lysthaven«.
Uddrag af Regnskaberne til det blaa Lysthus’s Bygningshistorie
indtil 1648 er samlede under Henvisninger12).
I Kælderen fandtes to Rum, af hvilke det ene, mirabile dictu,
var Kongens eget Kammer, Sommerstuen. I Stueetagen var Dron
ningens to Gemakker samt Smykkekammeret eller Karnappen.
Disse Værelser, som havde hvert sin Kamin, blev Aaret efter forsynet
med Jærnovne ligesom Sommerstuen.
Da dette Lysthus kaldtes det store, — sandsynligvis dog kun for