32 / 287
20
veret Inventar til
den nye Badstue i det store Hus,
d. e. det nu
værende saakaldte Havekabinet paa Rosenborg. Der var altsaa, i
alt Fald i 1617 — foruden Badstuen paa Slottet — kun to virkelige
Badstuer i Haven. Ti kun i disse var der Brug for en Kandestøber.
Samtidig med Grundlæggelsen af »det blaa Hus« har man taget
fat paa Opførelsen af Værker til Værn derfor. Hvilken Udstrækning
disse Værker har haft, hvorvidt de har omsluttet Hovedbygningen
alene eller et større Terrain med flere Bygninger, kan ikke nu af
gøres. Det eneste, Regnskaberne indeholder herom, ved Siden af
en Udgiftspost i December 1606, itølge hvilken Morten Jensen skal
hugge Stakitter til de fire Rundeler (d. v. s. Skanser, Bastioner),
der skal stande i Kgl. Majestæts Lysthave, er et Par Optegnelser
fra 1607—1608 om det lidet Lysthus paa »Volden«; med dette Ud
tryk kan kun tænkes paa en af de Volde, der har forbundet et
Par af de omtalte Rundeler.
Denne Befæstning21) er sandsynligvis nedlagt og Værkerne sløjfet,
efter at der i 1610 var begyndt paa det store Hus i Haven, Rosen
borg Slot, og dettes Befæstning. Langs Østfa^aden af det blaa Hus
blev der — vistnok i Juni 1610 — gravet en Dam eller en Grav,
der blev udvidet i 1622 til den lange Fiskepark med Tilløb fra
Sortedamsø, som, indtil den i 1909 blev tilkastet, skilte den kgl.
Driverihave, oprindelig en Del af Ladegaardens Jorder, fra Lyst
haven. I Foraaret 1613 blev der af Anders Nielsen gravet ud til
en Sø eller en Dam paa den vestlige Side af det blaa Hus, og
det følgende Aar blev der over denne Dam lagt en Bro i Forlængelse
af Alleen, der førte op til Huset og som findes der endnu.
Ligesom de tyske og nordiske Lysthuse var dannede — ikke i
Form men i Indretning — efter det italienske palazotto som en
bestemt Type, der kun i ringe Grad blev fraveget, saaledes blev
Haverne indrettet med den italienske Renaissancehave som For
billede. Og denne var atter en Efterligning af den gamle romerske
Have, væsentlig som den kendtes gennem Plinius d. ældres Be
skrivelse af Haverne ved hans Villa i Toscana, Kundskab herom
blev udbredt ved de forskellige Værker over Havearkitektur, som
udkom i Slutningen af 1600-Tallet i Holland og Tyskland, og fra
et af disse, Joh. Peschelius’s Ga r t e n o r d n ung , Eisleben 1597, har
Christian IV. hentet Grundtegningen til »Irrgangen« (Labyrintus) i