36 / 287
24
Skibsballast og siden benyttet ved Opførelsen af Prinsens Hus.
Dette forklarer muligvis, at man ikke i Regnskaberne finder nogen
Udgiftspost, der kan henføres hertil. Det findes ikke paa Kortet
af 1649, men det turde være een Fejl bl. il. a. fra Korttegnerens Side,
Kortet viser heller ikke, som to senere Kort, den til Huset indrettede
Plads, der svarer nøjagtig til det blaa Lysthus’s Plads. Prinsens
Hus er sandsynligvis det, som senere kaldes Lysthuset ved det
blaa Hus, der i 1673 beskrives som firkantet udvendig og ottekan
tet indvendig.
Kongens Haves oprindelige Anlæg, der delvis er bevaret endnu,
var foretaget med den oprindelige Hovedbygning, det blaa Hus,
som Hovedpunkt. Havens eneste store Allee, den endnu bestaa-
ende Kavalérgang, førte i lige Linie op til Graven foran Huset, lod
ret paa dettes Façade og paa Havens Begrænsning bag det, den
lange Fiskepark. Sydøst for Alleen, mellem denne og Køkkenhaven,
laa »Bomhaverne«, tre med Træer beplantede Kvarterer, af hvilke
Krumspringet var det vestligste. Den nuværende anden Allee, Da-
megangen, der fra Porten ved Landemærket fører hen til H. C.
Andersens Monument, er først anlagt langt senere. Hvor den nu lø
ber, var Grænsen for Køkkenhaven, som indtog Havens sydlige
Del og i sin længste Udstrækning naaede over paa den anden Side
af nuværende Kronprinsessegade, til Adelgades Baghuse. I Terrai-
net Nordvest for Hovedalleen laa Blomsterkvartererne mellem denne
og en med den parallel men mindre Allee, der senere, da Rosen
borg blev bygget, kom til at gaa langs Slotsgraven og førte op til
det Lysthus, som maa formodes at være Prinsens Hus. Paa den
senere Parterrehaves, den nuv. Excercerplads’s Grund, laa Krydderi
haven eller den botaniske Have. Mellem det blaa Hus og Staldene,
der laa paa den nordlige Del af Driverihavens Grund op mod de
senere Gartnerboliger, maa sandsynligvis Ridebanen have haft sin
Plads; Avlsbygningerne maa uden Tvivl ligeledes søges paa Driveri
havens Grund, uden for den lange Fiskepark, der dannede Havens
Grænse mod Nordøst. Herfra strakte Ladegaardens Jorder sig ud
ad Stranden til. Først i 1630, efter at Ladegaarden i Haven var
nedlagt, anlagde Christian IV. Nyboder paa en Del af dens Jorder
og giorde dermed Begyndelsen til Bebyggelsen af Ny København.
Mod Sydvest dannede den gamle Stadsgrav Havens Grænse, og