42 / 287
30
bleven nævnet sammen med hans i Kunsthistorien. Da denne
Kunstner ogsaa er bleven udlagt som Fader til Rosenborg, turde
en Udredning af dette Forhold og en Forklaring af den Misfor-
staaelse, der ligger til Grund for Fablen om Inigo Jones’s Virksom
hed i Danmark, her være paa sin rette Plads.
I sine Anecdotes on Pa inting1) fortæller Walpole, at Inigo Jones
(f. i London 1573) af Jarlen af Pembroke, der var bleven opmærk
som paa hans ualmindelige Anlæg for Tegning, var bleven sendt
til Fastlandet, særlig Italien, for at uddanne sig som Landskabs
maler. Men Palladios Bygninger bragte ham snart til at kaste
Penselen og lægge sig efter Arkitekturen, i hvilken han bragte det
til stor Fuldkommenhed. »Hvorledes hans udmærkede Evner lagde
sig for Dagen paa et Sted (nemlig i Venedig), hvor han ganske
sikkert ikke havde nogen Lejlighed til at virke, ved vi intet om,
— det vilde ikke være den mindst interessante Del af hans Historie
at faa Rede paa det — nok er det, hans Berømmelse i Venedig var
saa stor, at Christian IV. af Danmark kaldte ham til sig og gjorde
ham til sin Arkitekt. Men til hvilke Bygninger hans Navn er
knyttet i dette Land. ved vi ikke.«
Walpole erkender, at han ikke kender de Bygninger i Italien,
ved hvilke Inigo Jones vandt Navnkundighed, — og han syntes at
nære nogen Tvivl om, at han i det hele taget har bygget noget i
Italien, — men nok er det, hans Ry gik saa viden om Lande, at
det naaede Danmark og bragte Christian IV. til at kalde ham hertil.
Det har han fra ingen ringere end Webb, Inigos Elev og Slægtning,
og saa maa det være sandt. Høyen, den udmærkede Kender af vore
Bygninger, kan ikke finde mindste Spor af Inigo Jones’s Virksom
hed i Danmark, intet Præg af hans Ejendommeligheder i de Byg
ninger, som senere Tider tilskrev ham større eller mindre Del
agtighed i — nemlig Frederiksborg og Rosenborg2). Han kan ikke
fæste Lid til den Historie, »hvor besynderligt det end maa synes
at ville opponere mod en Angivelse, der er udtalt af Inigo Jones’s
egen Elev.« Høven mener aabenbart ligesom Walpole, at Webb dog
maa vide Besked. Men med god kritisk Sans tilføjer han, at den
hele Historie om Inigo Jones’s Indkaldelse til Danmark og Ophold
her maa bero paa Christian IV.s Besøg i England 1606.
Paa Grundlag af Webb’s nære Kendskab til og Samliv med Inigo
Jones fastholder man i England stadig Rigtigheden af hans Frem
stilling i det væsentlige. I National Biography (Udg. 1892) siges